Er nogen anden pendinge skyldig, som hand icke haffuer vidne til: da skal hand steffne hannem hiemme, oc kræffue hannem sine pendinge: da skal hand enten betale hannem, eller verge sig derfor met eed, som før er sagd. Vil hand icke feste hannem eed: da skal hand betale, oc maa det vdsøge, som før er sagd.
Er5 nogen fattig mand, som haffuer mist sit gods aff ildebrand, til søes, eller aff anden vaade, nogen mand gield skyldig, oc kræffuis derfor: da skal hand met sin eed forplicte sig at betale samme gield effter haanden, naar gud vil giffue hannem effne til: da nyder hand dag, om hand icke tilforne er kiend at omgaais met løgn.[2]
Men kræffuis nogen gield, som icke slig tilfald er paakommen: da maa hand hæfftis oc føris til tinge, oc biude hans frender hannem til, om de ville løsze hannem, oc betale hans gield. Ville de icke løsze hannem: da skal tingmend dømme hannem til at arbeide for samme gield (om hand er arbedsfør) indtil den bliffuer betalit. Løber hand der fra, vden lowlig aarsage: da haffue reffsning derfor effter laugdomme.
[3]Bliffuer nogen fattig mand dræbt, som er vdi stor gield: da skal den bøder, som dømmis hans arffuinge til at haffue for hannem, vendis til at betale hans gield met, effterdi hand skulde met sit legem arbeide for gielden, om hand haffde leffd.
[4]Hvem6 som gield kræffuer effter død mand: hand skal haffue der vidne til. Thi ingen skal eed suerge [for den dødis gierning.[5]
- ↑ Kilden M. L. VIII. 5.
- ↑ M. L. óskil.
- ↑ Dette Passus er taget af Dronning Margretes Fr. 29 Marts 1392 Art. 1. (Suhms Hist. XIV. S. 566).
- ↑ Kilden til Kapitlets 1ste Passus M. L. VIII. 6.
- ↑ [ M. L. „fyrir brjóst hins dauða“ M. L. tilf. „Men Arvingen, naar han er myndig, eller hans lovlige Værge skal sværge den Ed, at den Gjæld ikke var til, saavidt han vidste; da sværger han for sit eget Bryst og ikke for den Dødes.“
