[1]Kræffuer mand gield effter den døde, oc icke kand den beujse met lowlig vidne, handskriffter, vdskorne skriffter, eller rictig regenskabs bøger: miste gielden.
[2]Ingen maa tilkiøbe sig den dødis arff, førend hans vitterlig gield er betalit.
Kommer7 nogen i nogen fylcke, som mand vil for gield eller anden sag søge, som icke haffuer arffuinger i det fylcke, oc icke haffuer verit der i fylcket jule nat: da skal hand spørgis om sit hiem. Næffner hand det: da skal hand der steffnis oc tiltalis. Icke skal hand næffne sit hiem hos nogen herremand,[4] vden saa er. Vil hand icke sige huor hans hiem er: da skal det beujsis.[5] Oc da maa hand steffnis, vdi huilcken mands gaard hand vil, der sag haffuer offuer hannem at søge: oc der tiltalis.[6]
Steffnis hand oc paa torgit[7] som de kiøbtis sammen. da er hand oc ret steffnd. Saa skal løsze karle steffnis, [der som deris hiem er, eller der som deris arffuinger boer inden fylckis, som bonde til den gaard hand iboer.[8] Der skal huer mands hiem vere, som hand det kiender oc næffner det inden fierding;[9] vden hand næffner det til en herremands. Ingen skal giffue sag paa andens gods.
- ↑ Istedetfor dette Passus, der er nyt i Chr. IV. L., har M. L.: „Henstnar Gjæld i 20 Aar eller længer, da forældes den for Vidner; men Kreditor kan kræve Debitor paa Ed om han vil; thi Sagen ligger i Salt (ɔ: holder sig frisk) saa længe Sagsøgeren duer“ (ɔ: kan bevise).
- ↑ Kilden til dette Passus er Dronning Margretes Rb. 1398 (Paus S. 234).
- ↑ Kilden M. L. VIII. 7.
- ↑ M. L. har: Baron (Lendermand).
- ↑ nemlig: at han ikke vilde sige sit Hjem.
- ↑ M. L. tilf. „undtagen i Sagsøgerens egen.“
- ↑ M. L. á kaupreinu.
- ↑ M. L. „som en Bonde, didhen hvor hans Arving bor inden Fylket. Ellers (ɔ: hvis han ikke har nogen Arving inden Fylket) skal han spørges efter sit Hjem.“
- ↑ Nogle Codd. af M. L. tilf. „eller Fylket.“
