Giør hand det tredie sinde: da haffue forbrut liff oc gods.
Ingen vdlendisk mand eller giest, maa kiøbe sparrer, bord, spirer, eller andre indlendiske vare til at vdselge til forprang i Norge.
Ingen bonde eller herritzmand, leeg eller lærd, maa vdtage aff kiøbmend sild, klæde eller andit gods, oc siden selge det vd til forprang i herrit, for spirer, bord, eller fænit. Huem det giør, kiøber eller selger, vere sig indlendiske eller vdlendiske: da skal huer for sig bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck, oc haffue forbrut godsit til konningen.
[1]Vil icke vdlendisk kiøbmend som segler[2] til kiøbstederne, selge deris gods, for slig verd som billigt er: da skal det vere dennem frjt forre, samme deris gods igien at vdføre.
Ingen giest eller vdlendisk, som segler[2] til kiøbstederne, maa kiøbe noget slacterfæ eller edende vare, at bortføre aff landit, vden huis de kiøbe skelligen til deris kost, men de der bliffue oc ere vdi landit, oc dog ingen andensteds kiøbe end paa torffuit. Huem anderledis kiøber eller selger: da haffue de begge forbrut varen til konningen, oc bøde der til otte ørtuger oc tretten marck.
[3]Huer bonde maa kiøbe i haffner, huis hand haffuer behoff til sit eget nøtte, oc icke til forprang at selge igien. Oc skulle konningens fogider icke tilstede, at nogen kiøb brugis i haffner, eller paa landit, videre end som lowen oc privilegierne vdujser. Besynderlige skulle de tilsee, oc grandgiffueligen acte, at vdlendiske icke vdføre nogen kiøbmandskab imod lowen oc privilegierne, som er huder, fætallie, oc andre vlowlige vare, kiøbstederne til skade oc forderffuelse.
[4]Konningens tolder oc fogit maa icke bruge kiøbmandskab vdi haffnerne, eller drage vd imod skib som indkommer, at kiøbe vdi konningens naffn, huad vare de føre, oc siden selge det igien til forprang. Icke maa de heller forbiude nogen, som indkommer i haffner met rede pending, at kiøbe deris last for, at kiøbe met andre, end
- ↑ Haakon Magnussens Rb. har her den modsatte Bestemmelse: at Varer, som ere bragte til Kjøbstæderne, skulle sælges der efter den satte Taxt, og maa ikke igjen bortføres, under Straf af 8 Ørtuger og 13 Mark i Brevbrud. Jfr. Rb. 11 Novbr. 1302.
- ↑ 2,0 2,1 Nogle Aftryk have: selger.
- ↑ Kilden til dette Passus vides ikke.
- ↑ Kilden til dette Passus er Reces 7 Oktbr. 1578 Art 13.
