hand føre koen hiem, oc kalde der mend til at lade besee, at den er helbred oc skader intet, oc sige den aff sin vold, oc foruare koen som sit egit quæg, oc beholde nytten der aff for sin græsz oc varetect.[1] Men er hand aff land faren koen aatte, oc haffuer hand nogen ombudsmand: da skal hand hannem koen tilbiude, om hand er inden fylckis, eller oc hans arffuinge, om hand haffuer icke ombudsmand, om hand vil icke beholde koen den lejet haffuer.
Tager15 mand andens fæ til foder: da skal hand suare der til, som til sin egen haands gierning.[3]
Det er hans haands gierning: om hand suelter det, eller dræber det, eller nogen den hand skal suare for. Det er oc hans haands gierning: om hiurden finder det icke før det er døt. Saa er oc om biørne slaer det, vlffue bide det, falder ned for bierg om icke vaar hiurde met. End falder det ned aff bierg, [oc hiurd er hoss,[4] oc lader det see [samme dag,[5] førend hand flaaer huden der aff: da er det icke hans haands gierning.
Druckner det i brønd, oc ingen vocter det, døer det aff sult eller quellis aff kloffuen: da er det hans haands gierning. [Kommer benit i baandit[6] oc rendstaffuer er for: da er det icke hans haands gierning.
Føde skal hand quægit, indtil det kand bierge sig vde paa græs, oc da tilsige hannem som det tilhører, oc bede hannem foruare sit quæg, oc lade hannem oc andre mend see det, at det er marckeføer, oc sige det saa aff sin foruaring.
Tager mand [øg paa beed eller til foder,[7] oc bider vlffue det: da er det hans haands gierning, om andre mends øg icke er vde i
- ↑ M. L. tilf. „og staa alene inde for sin Forsømmelse“ (handvømm).
- ↑ Kilden M. L. VIII. 15, jfr. Chr. V. N. L. 5–8–11 til 13.
- ↑ M. L. handvømm.
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ mgl. i M. L.
- ↑ [ M. L. har: „En ef hes er i banði“ ɔ: Men hvis der er Ring i Klaven (saa at Koen ikke snares i Baandet ved at gaa rundt).
- ↑ M. L. „hross (Hoppe) at fylgu (for at følge med sine Heste) eða á hábit.“
