Alt18 det mand ejer tilhobe, huad heller det er ager, eng, husz, eller andit, som skifftis kand: da skal den skiffte raade, som skiffte vil, som lowen tilforne siger om odels skiffte.
Men ejer nogen, to eller flere, de tingist tilhobe, som icke kand skifftis vden skade, [oc den ene vil bruge det, oc den anden ancker der paa, eller formaar icke at bruge det:[2] da biude hand dem først til, som met hannem ejer. Vil de icke kiøbe: da kaste laad om huem kiøbe skal, oc den laaden tilfalder beholde det, effter sex skellige mends vurdering, eller selge det huem hand vil, oc giffue de andre huer sin anpart aff det verd, det vurderis for. Ville de icke vidtage: da beholde det[3] i sin foruaring som sit egit gods, indtil de kræffue det. Ingen maa selge anden mands tingist anderledis, end som lowen formeller.
Ejer mand skib sammen, oc ingen aff dem som ejer, formaar at kiøbe det aff anden, oc andre vil ey heller kiøbe det: da maa den bruge det som vil, oc betale den anden skibs leje,[4] effter som hand haffuer part i skibit. Oc tage dog der aff først, det hand haffuer bekostit paa den andens anpart.
Den19 som laaner nogit, hand skal foruare det, oc fly det heelt hiem igien, vil hand icke fly det hiem igien: da maa det vdsegis som vitterlig gods.
Det kaldis vitterlig gods, som en haffuer vidne paa, [saa oc alt
