oc fra, oc skaffe bøddel til at reffsze hannem, saa oc til alle tyffue. Bønderne ere plictig at følge hannem til retterstedit, oc vere siden aff deris aabyrgd. Huer som icke vil følge met hannem: bøde konningen en halff marck sølff.
Alt det gods som tagit vorder hos tyffuen: det beholder den hannem tager, om icke anden kunde sig det tilvinde. Men all anden hans løszøre, hører konningen til.
Huem som griber nogen tyff, hand skal foruare hannem, oc antuorde ombudsmand hannem bunden, oc haffue der vidne til. Lader hand hannem før løsz: bøde konningen fire marck Lader konningens ombudsmand hannem løsz: bøde lige saa. Vil tyffuen verge sig, [vere fredløs.[1] Der skal tyff dømmis som hand stiæl, ihuor hand vorder greben.
Tager3 nogen tyff eller fredløsmand fra anden met mact: da bøde imod konningen landrade sag, oc huer den met hannem vaar en marck sølff.
Tager en mand en tyff, oc hand slipper løsz for hannem: bøde icke for.
Kiender mand sit gods, som er hannem tyffstaalit fra i anden mands være, oc tager sit gods igien, [oc siger dog huem hans tyff vaar, oc dølger icke konningens ræt, oc haffuer der vidne til:[3] da er den som kaasten fands hos skyldig i sagen. Oc den sine kaaste tog igien, bøder der icke for. Men dølger hand tyffuen, oc tager sine kaaste igien, bøde konningen fire marck sølff.
Sigter konningens ombudsmand[4] nogen at haffue forenit sig met tyffuen, tagit sine kaaste igien, oc fordult konningens ræt: da verge sig selff tredie derfor, eller bøde fire marck sølff til konningen, oc den anden bliffue tyff som tilforne.
