Er6 nogen mands gods bortstaalit, oc hand kiender spor der fra: da skal hand gange til sine grander, oc klage det for dennem, oc bede om hielp at effterlede, oc følge saa sporrit til den mands gaard sporrit tilligger. De skulle sidde vden gaarden, oc vjse en mand til husit, som skal sige deris erinde, oc begiere at maa randsage. Vil hand det tilstede: da skal hand gaa effter sine grander. Oc de andre som begiere at randsage, skulle til gaarden gange i deris eniste skiorter vtilbundit, Randsagis da, oc de finder icke kaasten til hans: da verge sig met sin eed selff siette, om de giffue hannem sag. Kand hand icke verge sig: da bøde fire marck sølff.
Finder7 hand sit gods, som er bort staalit, oc finder icke tyffuen hos det: da skal hand icke tage det, før hand kalder sine naaboer til, oc haffuer dem der hos. Sigter ombudsmanden bonden at tyffuen vaar hos kaasten der hand det tog: da skal hand føre sine vidnisbyrd, at tyffuen vaar icke hos den tid hand tog sine kaaste.
Sigter mand anden at haffue faait hans gods eller pendinge som hannem vaar frastaalit, oc siger hand ney derfor: da verge sig derfor met sex mends eed. Falder hand at lowen: bede konningen fire marck, om hand viste at det vaar staalit.[3]
Stiæler barn eller vmyndig: da skal bødis hans gierning, men konningen fanger der icke bøder for.
Huem som met tyffueri vorder befunden: da bør bonden som miste sine kaaste, at haffue fuld verd for sit gods aff den skyldigis boe, saa oc for huis hand haffuer kostit paa at søge effter sit gods, oc fuld ræt effter laugedomme.
