Tager mand falcke eller høg bunden i sin rede, oc dølger det: da er hand tyff derfor, om hand liuser det som falcken tilhørde, oc bøde konningen fire marck.
Stiæler mand [slagit høe aff anden mands eng:[2] da er hand tyff derfor, oc bøde konningen fire marck, eller verge sig derfor met sex mends eed.
Selger nogen konningens jord, vden hans loff: da er hand tyff derfor. Saa oc den som kiøber: vden hand verger sig met sex mends eed, at hand viste det icke.
Tager mand marckesteen op aff jorden. oc setter andensteds neder, oc fører den ind paa hans medejeris jord: da er hand tyff derfor, oc haffuer forbrut alt det hand ejer til konningen. Men tager hand marckesteen op, oc setter ingensteds: bøde konningen [otte ørtuger oc tretten marck.[4]
Legger10 mand sig vnder anden mands quæg oc dier det, [oc fanger nogen skade der offuer: da bødis hannem icke nogen ræt derfor.[6]
- ↑ Kilden M. L. IX 7 i. f. Jfr. ovf. Landslb. Kap. 49. Chr. V. N. L. 9–15–5.
- ↑ [ M. L. har: „slætringi (ɔ: et ringere Slags Falke) af jørðu manns;“ et Haandskrift (Cod. mbr. reg. Stokh. Nr. 17, 4to.) har istedetfor slætringi – slatær ængi, og det er rimeligvis denne Misforstaaelse som er kommen over i Chr. IV. L.
- ↑ Kilden M. L. IX. 8.
- ↑ [ M. L. har: 6 Ører.
- ↑ Kilden M. L. IX. 9.
- ↑ [ M. L. har: „den Mand ejer ingen Ret paa sig,“ ɔ: kan siden ustraffet fornærmes.
