Ganger nogen i anden mands abildgaar, kolhaffue eller løghaffue, vdi hans rugsæd, erter eller bønner, eller aalden, som met giærde er indhegnit, oc giør hannem skade: da bøde skaden dobbilt, oc to øre sølff til konningen.[1] Tager hand til øris verd eller mere: da forfølgis hand derfor, som for anden tyffueri.
Giører nogen det, som icke haffuer at bøde met: da maa de[2] føris til tinge, oc straffis derfor effter laugdomme.[3]
Stiæl11 mand hunde, katte, kniffue, eller belte, oc alt som mindre er end øris verd, oc bliffuer befunden der met:[5] da bøde konningen to øre sølff, oc den hand stial fra, en øre, oc bliffuer minde mand.
Farer12 mand at veyen met heste, oc staar der høe hos: da maa hand tage saa megit som hans hest kand æde der, oc icke mere.
Finder13 nogen nogit gods, som anden haffuer tabt: da skal hand liuse det op den samme dag, ellers vorder hand tyff derfor, om hand liuser det icke, om det er saa megit verd, at det kand kiendis at vere tyffsag. Naar hand saa haffuer opliust det: da maa hand bruge det. Kommer eiermanden oc kiender det, oc det er opsledit eller forargit: da bøde der icke for. Den som vedkiender sig slig funden gods, skal beujse met to skellige vidne, at det er hans gods, [oc icke kiender sig vret ved:[8] da skal den som fant, lade det følge hannem.
- ↑ M. L. tilf. „í þokkabót.“
- ↑ Nogle Aftryk have: det.
- ↑ M. L. tilf. i flere Codd. „og eje ingen Ret om Folk slaar dem eller tager Klæderne fra dem.“
- ↑ Kilden M. L. IX. 10.
- ↑ M. L. tilf. „det er Hvinske.“
- ↑ Kilden M. L. IX. 11.
- ↑ Kilden M. L. IX. 12.
- ↑ [ M. L. „ef hann skal úræntr vera“ d. e. hvis han skal være uranet, ɔ: med Rette.
