laugting holdis nermere juel, end at den som steffnit er, kand komme hiem juele afften. Ting skal icke holdis om juelen, inden den 13. gag jule er forløben: Men andre tider om aarit, maa ting holdis, [vden i dimmel vge, eller paa hellige dage.[1]
Steffner mand anden, som hand haffuer lowlig sag imod, for laugmanden [eller laugrettit,[2] met lowlig steffning, [aff bonde lænszmand,[3] oc den som steffnis icke møder, vden lowlig forfald, eller oc hans fuldmectige: da bøde konningen en marck sølff, [oc giffue sin vederpart kost oc tæring.[4] Men der som hand møder oc icke den som steffner, eller hans fuldmectige, vden lowlig forfald: bøde konningen en marck sølff, oc giffue den hand steffnede sin kost oc tæring.[5]
[6]Konningens steffning maa icke tagis vdi smaa sager, men de
- ↑ [mgl. i Kilden, som derimod tilføjer: „Men hvo som bryder Lagmandens orskurd forfaldslast er brødig 4 Mark Sølv til Kongen.“
- ↑ [mgl. i Kilden.
- ↑ [mgl. i Kilden.
- ↑ [mgl. i Kilden, cfr. Rb. 11 Oktbr. 1303.
- ↑ Hertil bemærker Bielke: „Herom holder højl. Kong Christiani IIItii Reces (1558) Art. 5, at den som stevner, og selv uden lovlig bevislig Forfald udebliver, bør at have tabt Sagen (til den stevnes lovlig igjen) o. s. v. Og derefter ere mange Domme gangen i Norge, endog den norske Lov intet definerer om Sagen at være tabt, men alene om Kost og Tæring in hoc casu.“
- ↑ Herfra forlader Chr. IV. L. aldeles M. L., hvor det følgende af Tingfarebolken lyder saaledes: „Kap. 11. – – „Nu skal han, dersom han taber Sagen, holde alt det som Lagmanden har fastsat mellem dem, og gjælde Modparten hele den Bekostning dobbelt, som han havde for den Sag, siden Lagmanden skiftede første Gang Ret mellem dem. Nu skyder man sin Sag fra Lagmanden og til Lagtinget, da skulle Lagrettesmændene omhyggelig undersøge den Sag, men om det ogsaa synes dem Alle, at den Orskurd ikke er lovlig, som Lagmanden haver sagt, saa skulle de dog ikke rokke Lagmandens Orskurd; men de skulle skrive til Kongen hvad dem tykkes sandere i den Sag, og slig Undersøgelse som de som bedst have anstillet. Thi den Orskurd, som Lagmanden giver, maa ingen Mand rokke, uden Kongen ser, at vor Lovbog vidner derimod, eller Kongen selv med kyndige Mænds Samtykke finder andet at være sandere, thi han er
Paasken; hvilket blev forandret for Eidsivatingslagen ved Rb. 9 Febr. 1291 til fra 14 Dage efter þriðjavaka (Mariamesse?) indtil 14 Dage efter Halvardsmesse, og for Borgartings1agen ved Rb. 19 Juli 1312 til fra sommernat (14 April) indtil 7 Nætter før St. Botolphi (17 Juni).
