konningen skal hyldis, oc konningens ombudsmand, skal tilnæffne borgemestere, oc nogle raadmend aff huer kiøbsted, oc tolff de forstandigste oc beste bønder, i huert deris læn, som met dem skal fare. Da skal riddermendsmend oc adelen suerge konningen saadan eed: Jeg N: loffuer oc tilsiger, at ieg vil oc skal vere min naadige herre oc konning, oc Norgis rige, huld oc tro, lønlig oc obenbare: Styrcke skal ieg hans rige, oc aff all min formue affuerge hans naadis oc Norgis rigis fiender: Holde skal ieg ocsaa alle dem, som ieg haffuer at raade offuer, ved Norgis low, skiel oc ræt, effter den løffte konningen haffuer loffuit alt landsfolckit, oc der imod ingen wforrette, effter den skiel oc forstand gud mig giffuit haffuer: Saa sant hielpe mig gud, oc hans hellige evangelium.
Laugmendene skal suerge konningen denne eed: Jeg N: loffuer oc tilsiger, at ieg vil oc skal vere min naadige herre oc konning huld oc tro: Affuerge hans naadis, oc Norgis rigis skade: Oc vide oc ramme hans naadis, oc rigens[1] gaffn oc beste, aff min yderste formue: oc dømme retfærdeligen, vdi alle de sager, som for mig bliffuer indsteffnit, vden nogen persons anseelse, effter Norgis rigis low oc ræt, oc icke tage nogen gunst eller gaffue derfor, eller for vild eller venskaff foruende retten, for nogit menniske, høye eller laug, Vfattig eller rig, som ieg vil antsuare for gud, oc met en god samuittighed vere bekiend: Saa sant hielpe mig gud, oc hans hellige evangelium.
Borgere, bønder, oc almues folck, skulle suerge konningen saadan eed: Jeg N: loffuer oc tilsiger, at ieg vil oc skal, vere min naadigste herre oc konning N. huld oc tro: Affuerge hans naadis, oc Norgis rigis skade: oc vide oc ramme, hans naadis, oc rigens gaffn oc beste, aff min yderste formue: Oc beuise hans naade all tro oc plictig tieniste oc lydighed, i feide, saa vel som i freds tider: Saa sant hielpe mig gud, oc hans hellige evangelium.
- ↑ I nogle Aftryk staar Rigis.
