for sin vmag, huer tolff maanit ti marck sølff, oc huer de andre fem marck sølff. Thi de skulle vere plictig, huer laugting at giøre regenskab, for huis de opbaarit, oc vdgiffuit haffuer.
Vorder2 skib for gammil, saa det icke lenger kand brugis: da skal effter konningens raad byggis andit igien, som bønderne skal bekoste. Det maa de opsette huor det siunis best vere beleiligt, dog saa, at de icke giøre skade paa ager eller eng. End giøris der paa skade, da skal bønderne det bøde met pendinge, effter gode mends vurdering. Paa konningens jord (om den er til) skal skib opsettis. Vdi konningens oc huer mands skow, skal tømmer huggis til jaffnide til landværne skib. Thi icke skal en mands skow allene ødis. Tømmermend skal tilnæffnis, alle de som ere inden fierdins fylcke, oc videre, om behoff giøris. Oc skal dem giffuis slig løn for deris arbed, som billigt oc ret er. Huer staffne tømmermand, som tilsagd er, oc icke kommer, bøde en marck sølff: oc huer fyldings tømmermand, en halff marck sølff. Naar køllen er sætt paa banckestockcn, vndløber da nogen fra sit arbed, er det staffne tømmermand, bøde til konningen, otte ørtuger oc tretten marck sølff: huer fyldings tømmermand, fem marck sølff. Naar skibet er ferdig giort oc bradit, da skal det settis i skibshus, om det er til: Er det icke til, da skal det byggis, oc huggis tømmer i huer mands skowe, som til skibs behoff. Segel, ancker, baad, redskab skal met konningens raad tilskaffis, huilcket bønderne skulle betale, saa skibet bliffuer fuldferdig.
Kommer3 feide paa rigit, da maa konningen vdbiude all almuen til landhielp, eller til skibs, met vaaben oc kost, eller saa mange hannem, met beste mends raad siunis behoff giøris. End kommer
