icke kommer til det ting, da bøde konningen to marck[1] sølff. oc for huer vaaben hand skulde haffd der, en marck[1] sølff: vden hand er siug, da skal hans tieniste karl bære hans vaaben, eller bøde som sagd er. Er enuirckismand, som ingen tienist karl haffuer, siug: da kalle sin naboer ind paa tingdag, oc lade dem see sine vaaben. Ere de icke alle tilstede, da bøde for huert hannem fattis, som før er sagd.
Selger mand sin vaaben, saa hand ikke haffuer de vaaben, hannem er forlagd: da bøde for huer hannem fattis en marck[1] sølff.
Konningens ombudsmand skal skicke dennem i orden, tre mand tyck. Saa skulle de gaa skickelig, saa at ombudsmand, met andre gode mend kunde see deris vaaben. Gaar de tyckere, saa ombudsmand kand icke skue deris vaaben: da gielde huer det giør konningen en marck sølff for wlydighed. Oc huer der icke haffuer sine vaaben, bøde som før er sagd.
Befindis nogen at haffue laant de vaaben, hand bær til vaabenting: da ere de vaaben forbrut til konningen. Oc hand der laante vaaben, bøde konningen vaabenvide.
[2]Ingen ombudsmand maa forloffue nogen, at vere fri for at holde vaaben oc værge, vden det første aar hand setter sig ned: det andit[3] aar skal hand søgis til vaabenvide. Befindis ombudsmand at tage gaffue for vaaben, at nogen icke holder dennem, miste sit læn.
Hvilcken13 som vndløber fra skiben, meden konningen ligger til landværn: bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck. Vndløber skipperen, da vere han fredløs, oc forræder imod konningen.
Skib skal icke lenger vere vde, end de haffuer [halffmaanitz fetallie inde aff mad, miel oc smør.[5] Det skal de lade dem vide, paa de andre skibe, oc vijse dem at de haffue icke mere kost
