Side:Kong Christians norske Lov.djvu/62

Denne siden er korrekturlest


Fattis skibsfolck fetallie paa hiemreysen, [da maa de fare til lands, oc begiere aff neste hos boendis bønder fetallie til kiøbs. Da maa hand dennem icke fetallie sønne: dog at de betale huis de aff hannem bekommer, saa som det værd er. Tage de noget quæg fra nogen bonde, vden hans vidskab, oc slacter det:[1] da bøde skipperen otte ørtuger oc tretten marck sølff til konningen: oc huer baadsmand en marck sølff, oc betale dog bonden sit quæg. Aff den bøder tager bonden der quægit miste: saa som hand er mand til, oc konningen det til offuers er.

Mistenckis nogen at haffue anderledis slactet bondens fæ, oc de dølger det: da skal skipperen dølge for saa mange hand vil, met tre mends eed. End vil hand det icke: da skal huer for sig selff suerge selff tredie. Ingen maa gange fra skibitt før det kommer i haffnen: huem det giør, bøde konningen en marck sølff.

Om skib oc detz redskab at foruare,
cap. XIV.[2]

Naar14 skib kommer i haffn, da skal skipperen skicke bud saa vide behoff giøris, at de kunde vere stercke nock at opdrage skib. Huer mand er plictig det bud at bære, huad heller det er i deris skibrede eller vden. Huem saadant bud forsømmer,[3] eller oc bliffuer tilsagd oc icke kommer: bøde konningen en marck[4] sølff. De bøder skal konningens ombudsmand lade vdkreffue, oc haffue der aff de to dele, oc skipperen den tredie deel. Vil icke ombudsmand det vdkreffue: da maa skipperen, oc haffue for sin vmag halffparten, oc ombudsmand halffparten.

  1. [ i M. L. heder det istedetfor dette Stykke: „da maa de sagesløs slagte 2 Nød for en Bonde, og lægge istedet 2 Ører for en Ko, og lige saa meget for en treaars Okse, men halvtredje Øre for en Femaaring; de skal lade Hoved, Fødder og Huden ligge igjen; da ere de sagesløse. Hvis Andre slagte for en Bonde, for hvem Andre havde slagtet i Forvejen, uden at Hoved og Fødder og Huden have været at se, da slagte de sagesløs, naar de vederlægge Gods, saa meget som før er sagt, og lade Hovedet og Fødderne og Huden ligge igjen. Men hvis de slagte anderledes, end her er sagt o. s. v.“
  2. Kilden M. L. III. 14. jfr. VII. 23.
  3. ɔ: at bære.
  4. M. L.: Øre.