paa. End huem som tilsagd er, oc forsømmer at giøre skiudsferd: bøde konningen [to marck sølff for huer sinde.[1]
[2]Ingen skal bønderne føre, alligeuel de haffue sadel oc tømme met sig, vden de haffue konningens ombudsmands paszbord, at de haffue nødtørftige værff paa konningens eller ombudsmands vegne. Vil oc nogen adelszmand forskicke nogen hans folck vdi hans erinde nogensteds igiennem landit: da skal hand giffue dennem sin paszbord paa en eller to visse personer, som dog er vdi hans tieniste: huilcke effter samme adelszmands formue oc bestilling, met skiudsferd skulle befordris til nødtørfft: dog skal vdi samme hans pasz naffngiffuis samme hans tienere, som met skiudsferd skulle befordris. Findis nogen som vil trwe sig forindskab til, som icke haffuer pasz: da maa de gribis, oc føris til ombudsmanden, oc straffis som ved bør.
Røffuer16 eller ransmend, ere vbodemend oc fredløse, ihuor de findis,[4] effter som sagd er om vbodemaal i mand helge balcken. Røffuis nogen, som icke er sterck nock at søge effter dem som fra hannem
- ↑ [ M. L. har: „en Øre Sølv for hvert øg, som ikke kom tilstede til Skydsfærden forfaldsløst.
- ↑ Det følgende af dette Kapitel skal være taget af Forordninger af 31 Juli 1593 og 14 Oktbr. 1602, hvilke dog saa vidt vides intetsteds er trykte. Jfr. for øvrigt Rb. 23 April 1293 Art. 9 og 22 Juli 1297 Art. 8. Herredagsartikler 1548 Art. 5. Reces til Oslo 1578 Art. 7. Fr. 21 Juli 1591 Art. 13. – Bielke anmærker: „Hid henhør ogsaa kgl. Maietts. Fr. om Fordringskab, acterit Bergenhus d. 1 Aug. 1622, om hvor mange Skydsheste en Adelspersons Tjener herefter maa tage, særdeles en gemen Tjener og særdeles hans Foged eller Ombudsmand. Og at hannem selv ikke kan præskriberes, hvor mange han skal tage, naar en Adelsperson selv rejser, men det at være hannem frit for til Nødtørft ut ibidem. Saa og den Forordning samme Aar udgangen in Septembri om at Befalingsmænd eller andre Adelsmænd ikke maa tage for mange Fogeder i Følge med dennem, at Bønderne ikke for meget med Fordringskab skal besværges.“
- ↑ Kilden M. L. III. 16.
- ↑ M. L. tilf. „og hver som bistaar dem deri.“
