Side:Kong Christians norske Lov.djvu/67

vaade eller nøduærge,^[1] da skal konningen icke mere tage aff dræberens gods for tegengield, end otte ørtuger oc tretten marck aff hans løszøre. Er icke løszøre til, oc konningen vdleggis aff dræberens jorder i tegengield: da maa dræberens arffuinger (om de ville) løse det igien inden ti aar, om det er deris odel. Men der som drabsmanden bliffuer fredløs, da maa hans neste arffuinger tage hans odels jorder til sig, emeden hand er fredløs, oc betale der aff hans rette gield: dog maa de det icke selge emeden hand leffuer.

Giffuer konningen nogen drabsmand fred,^[2] for høffdingers eller andre gode mends bøn skyld, eller oc hand kand selff forhuerffe sig fred aff konningen: [da skal hand nyde slig naade, som konningen giør met hannem. Oc stille den dødis arffuinger til frids, effter som konningen siger dennem imellem, oc de bøder vdlegge til de tider, de forenis om.^[3] Saa skulle de, hans gods foruarede, emeden hand vaar fredløs, antuorde hannem det igien, de i antuord haffde, foruden landskylden midler tid der aff er opbaarit.

^[4]Den som sagisløsz mand dræber, maa ingen lands vijst giffuis,^[5] vden konningen hannem selff benaade vil for gode mends bøn skyld. Icke maa heller nogen fange fordags breff, offtere end en sinde: vden hand giør beuijsligt, at hand icke haffde saa lang tid, at hand kunde naa sine vidnisbyrd, effter det forrige dags breff.

dertil, ut lib. 3 Kap. 71. Men i Norge er Mandebod (efter Vedtægt) 30 Rigsdaler gemeenlig eller og 4 Gange 8 Ørtuger og 13 Mark, som gjør 28 Rigsdaler. Dog for Drab, som sker paa hellige Tider, bødes dobbelt og undertiden tredobbelt ex consuetudine, saavelsom og firedobbelt.“

1. Efter M. L. IV. 2 (Retterbod af Kong Haakon Haakonssøn) skulde Kongen aldrig tage mere i Thegngjæld end 8 Ørtuger og 13 Mark, med mindre der var begaaet Skemdervig og Nidingsværk.
2. i M. L. landsvist.
3. [ M. L. har: „da skal han kjøbe sig Fred for Kongen saaledes som Kongen i sin Naade bestemmer, og betale hvad der stod tilbage (af Bøderne), – hvis ikke alle Bøder tilforn er betalte, – i slige Terminer som gode Mænd skjønner han kan aarke. Siden skal Sagen bringes til Forlig med de Efterlevende efter Kongens Dom.“
4. Det følgende til Kapitlets Slutning er taget af Magnus Erikssøns Rb. 8 Jan. 1357.
5. Kilden tilf. „før end han forfaldsløst har været i Pavens Gaard.“