Det er oc nidingsværck, om mand myrder anden.
Det er oc nidingsværck, om mand hæffner tyffue.
Det er oc nidingsværck, om mand hæffner paa andre, end den som selff haffuer giort hannem skade.
Det er oc nidingsværck, om mand hugger haand eller foed aff anden, stinger øye vd, eller skier hans tunge aff, eller affskier hans lønlig lem.[1] De som sligt giøre, eller [styrcker oc hielper andre til sligt at giøre,[2] ere alle vbodemend: vden saa skeer, at konningen lader nogen i saa maade reffse for sine misgierninger. End skeer nogit sligt vdi slaugsmaal for haanden: da bødis derfor [effter lowen, oc gode mends dom.[3]
Dræber mand sin fader, moder, søn, daatter, broder eller søster: da er hand vbodemand: vden den det giør, er gallen oc affsindig.
Dræber bonde sin hustrue, eller hustrue sin bonde:[4] det er vbodemaal.
Det er oc vbodemaal om mand affliffuer sig selff.
Det er oc vbodemaal, om mand dræber anden i sit egit husz, eller gaard, eller paa hans ager eller eng, som er indgiærdit til hans gaard, [naar hand gaar i sit arbeide:[5] vden det skeer aff nødværge.
De som bortløbe met andens hustrue, ere oc vbodemend, baade for konningen oc bonden, dræbende oc døden værd, ihuor de findis.
[6]De som lade deris liff for tyffuerj, eller [fredløsz gierninger: røffuerj til land eller vand:[7] for mord eller [andre vdædiske gierninger:[8] for troldom oc spaadom at styrcke vantro met: de der lader sig kiøbe til at dræbe anden vden sag: de som tager quinder met vold, [huad heller de giøre deris vilie eller icke, eller oc tager sig
- ↑ M. L. tilf. „eller lemlæster nogen med Forsæt.“
- ↑ i M. L. „holder nogen under saadan Mishandling.“
- ↑ [ M. L. „efter hvad Kongen bestemmer med de bedste Mænds Raad.“
- ↑ M. L. tilf. „og den, som dræbte, havde begaaet Hor eller agtede at begaa Hor.“
- ↑ [ mgl. i M. L. efter de fleste Codd.
- ↑ Kilden til det øvrige af Kapitlet er M. L. IV. 4.
- ↑ [ M. L. „Stimandsværk (utilega), hvad enten de røve ombord paa Skibe eller iland.“
- ↑ [ M. L. fordæðuskap, d. e. Trolddomsgjærninger.
