stande hannem til rette effter 12. mends dom, effter som den er mand til der sold bleff. Kand hand icke fly hannem tilstede igien: da gielde fuld bøder for hannem. Siger hand ney at han ey solde: da verge sig met 6. mends eed.
Hvem6 som huser, oc hiemer fredløsz mand, seder oc dricker met hannem, vere sig bonde eller anden mand: da bøde til konningen første nat en marck sølff. For anden nat, to marck sølff. End om hand er hos hannem tre netter: bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck sølff, om hand er fredløs giort inden samme fylcke, oc det vaar hannem vitterligt der husit hannem.
Konningens fogit skal liuse paa tinge hans fredløszmaal: naar hand spørger nogen slig gierning giord haffuer.
[2]Icke maa heller mandrabere, eller andre vdædiske mend, som giøre de gierninger, som de kunde bliffue fredløs for: sidde oc fortrycke dennem hieme, oc forlige dem met saguolderen, førend der er dømt om deris gierninger, vden de haffue konningens beskermelse breff, eller fordags breff til rette. ey heller sidde lenger end konningens fordags breff dem tillader: Huem det giør, da skal konningens ombudsmand eller hans fogit lade dem gribe, oc straffe som ved bør. Oc skulle huer mand, frelszmand saa vel som almuen, vere plictig at giffue ombudsmanden, eller hans fogit det tilkiende, oc tilhielpe dem at lade straffe. Forsømmer ombudsmanden at randsage effter saadanne folck, naar hannem aduaris: vere vdi konningens vnaade, oc bøde otte ørtuger oc tretten marck sølff. End huer frelszmand[3] det veed, oc dølger, oc icke giffuer ombudsmanden, eller hans fogit tilkiende, oc icke tilhielper at rette offuer dem, vere i konnin-
- ↑ Kilden til Kapitlets første Del indtil – „gierning gjord haffuer“ er M. L. IV. 7. – Bjelke citerer her Fr. om arbejdsføre Betlere af 27 Decbr. 1588 og Fr. om Tatere af 31 Maj 1589, samt Fr. om Haandværkssvende af 10 Decbr. 1621 Art. 9.
- ↑ Kilden til Resten af Kapitlet er Rb. 28 Aug. 1315, der dog er noget vidtløftigere.
- ↑ Kilden: „Hirdmand eller haandgangen Mand.“
