gens maade: oc bøde fire marck vdi breffue brud. End bønner som sligt vide, oc icke giffuer ombudsmand tilkiende: straffis derfor effter lowen som ved bør.
Bliffuer7 nogen mand slagen eller saar giort paa tinge: da ere huer mand paa tinge, plictig at søge effter den det giorde, oc gribe hannem, vden hans frender i fierde led, oc suogre,[2] de ere icke plictig at hindre hannem, vden de ville. Huem icke effterløber, bøde konningen en marck[3] sølff. End sictis hand at hand kunde, oc icke vilde gribe hannem, oc icke er vidne til: verge sig met sin eed. Huem som hielper slige folck til at de vndkomme, vere derfor fredløz: vden hand kand verge sig effter lowen, at hand icke viste, at hand slig gierning giort haffde. End dersom hand hindris, vil hand da frelse sit liff, oc komme til bøder, da skal hand legge sit værge fra sig, da frelser hand sit liff, saa lenge den saargiorde leffuer. Dog skal tingmendene binde hannem, oc føre hannem til ombudsmanden at foruaris. Haffuer ombudsmanden hielp behoff at vaage offuer hannem: da skal tilsigis saa mange bønder, som behoff giøris. Slipper hand løsz fra ombudsmanden, oc den saargiorde døer: da vere ombudsmand i hans sted, oc bøde derfor effter konningens oc gode mends dom, [effter som den fangen vaar skyldig at bøde:[4] vden hand tagis fra hannem met offuervold. [Bliffuer bønderne tilsagd, oc icke vil vaage offuer slig folck, oc fangen der offuer vndkommer: da suare de der til, lige som ombudsmand skulle giøre, om hand for hans forsømmelse vdslap.[5] Vil icke konningens ombudsmand annamme fangen aff bønderne, naar de hannem den met vidne haffuer tilbødit: [da skulle de sette hannem fangen paa ombudsmandens bekostning.[6]
