dræbt vidne, det aa hand. Oc maa icke verge sig derfra met nogen eed, met mindre hand vaar saa langt der fra den dag manden bleff slagen, at hand kunde icke fare der [to gange[1] imellem om dagen til oc fra: oc vaar den tid enten i kircke, paa ting, i herrit,[2] paa skib, i gestebud eller forsamling: da verge sig met 12. lowfaste mend, som hos hannem vaar, den dag manden bleff slagen. End er hand paa ingen disse steder, eller[3] saa langt fra som nu er sagd, at hand icke den dag kunde vere paa det sted drabit skeede: da verge sig dog met 12. mends eed.
Kunde de mend hos vaare der drabit skeede, icke komme til tings at vidne der om for forfalds skyld: da skulle to mend vidne deris ord, oc suerge paa bog paa tingit. End om den saarit er, kand tale naar hand findis: da vere den hans banemand hand først giffuer sag, om hand haffuer sit fulde vid,[4] naar hand hannem beskylder. Da skal slig hans beskyldning liusis paa første ting, oc suergis paa bog, at den døde sligt bekiende: da bliffuer hand banemand, vden hand kand lowverge sig met tolff mend, som før er sagd.
Vorder10 mand dræbt, da vere den banemand, som kiendis gierningen.[6] Dog skal hand kiendis gierningen for lowfaste mend den samme dag drabit skeer, [vdi det fylcke det giort er:[7] oc næffne sit naffn, oc huor hand vaar om natten, huad fylcke[8] hand haffuer hieme vdi, [oc huor hand boer, oc haffuer sin verelse.[9] [Det første ting som holdis effter drab skeed er:[10] da skal den bonde drabsmanden hos vaar, komme til tinge, oc liuse oc suerge paa bog, at drabsmanden vaar hieme til hans den nat, oc kaldit sig N. [Da skal fremkomme
