kommer i faderens et effter lowen, endog hand er kiend nogen mand til som da tager hans næste moderne frender bøder oc arff effter hannem. Bliffuer hand slagen, saargiort, eller skiend: da tager hand slig ret for sin skade, som hans moder fader burde at tage for saadanne skade.
Dræbis11 mand, da metfare som lowen tilforne omtaler. End aff draberens gods skulle 12.[2] lowfaste mend lowlig opkræffd: dømme til den dødis arffuinge, slig bod som dennem siunis sandist vere for gud, [effter deris samuittighed.[3] [Oc drabsmanden skal giffue den dødis hustrue sin sengeroe, effter dannemends sigelse, oc det skal icke tagis aff boden den dødis arffuinger tilkommer.[4] Ingen af drabsmandens slegt, er plictig til at bøde met hannem. Icke tage heller slegten bod effter den som dræbt er: vden hans neste arffuinge, [saa vel quinde som karl.[5] Recker icke draberens gods til at betale baade bøder oc tegengield met: da mindskis for begge, effter antals regning.
Konningen maa icke optage manddraberis eller fredløse mends gods, førend all lowlig gield, som de vaare bortskyldige, førend de bleffue fredløse, ere betaldt.
Vaadeværck, eller de gierninger som skeer imod ens vilie: skal mil-
- ↑ Kilden M. L. IV. 12, der indeholdt Magnus Haakonsøns (eller rettere hans Faders, se Hk. B. 42) Retterbøder om Mandebod og Frændebødernes Afskaffelse, jfr. F. L. Indledn.
- ↑ M. L. i nogle Codd. 6.
- ↑ [ M. L. har „og efter Sagens Omstændigheder.“
- ↑ [ Denne særegne Bod til den Dræbtes Hustru, sæingrof (ɔ: Sængebrud, Bod for Tabet af en Sængkammerat), findes intetsteds foreskreven i de ældre Love; men er indkommen ved Praxis, se en Dom af 24 April 1570 (Paus S. 360). Bjelke bemærker, at det ikke er brugligt i Danmark.
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ Kilden M. L. IV. 13. Jfr. Chr. V. N. L. 6–11-3 til 6.
