End om mand slaer eller hugger anden i hoffuedit it saar, eller steder anden offuer ende,[1] eller giør anden lemster saar, (det er om hand icke er saa før som tilforne, oc icke kand skiule met haar eller klæder) eller hoffuit saar: da bøde konningen to marck sølff for huert: oc bøde den skade fick effter 12. mends dom. Vil hand icke bøde, naar hand lowlig derfor er forfuld, [oc aff tingmend dag forlagd, som lowen tilforne siger[2]: da bliffuer hand fredløs. End vil hand der skade fick, ey heller konningens ombudsmand tage bøder, naar den skaden giorde biuder bøder: da haffuer hand fred til dom oc ret, huad heller de tage ved eller icke.
Slaer eller saarer en tuende, eller flere, i en adfærd: da bøde huer fuld bøder, oc konningen sin ret for huer, som før er sagd.
Men slaer to eller flere en mand: da bøde oc huer dennem imod konningen, oc bonden, slig bøder, som før er sagd. Lægis [nogen aff hans saar[3] til, oc de andre[4] vil icke tillægis, men bliffuer obne, saa hand døer aff samme saar: da er hand fredløs, som giorde hannem det saar, som icke vil helis. Oc hand ene bøde den dødis arffuinger fuld bod effter 12. mends dom: oc konningen sin ræt for drabit.
De mend som tilhielpe, raade[5] oc samtycke at dræbe nogen mand, eller dølge met drabsmanden: bøde imod konningen, oc den dødis arffuinger, [effter som konningens miskund tilsiger: oc skellige mend dømme,[6] effter sagsens leilighed. Oc deris fredkiøb eller lands vijst: vere vnder konningens miskund.
Vil18 den som anden vførmit haffuer, icke bøde: da maa den der skade fick, klage sig for konningens ombudsmand, som haffuer befal-
