Side:Kong Christians norske Lov.djvu/88

Denne siden er korrekturlest

værgede, bøde huercken konningen eller bonden, huad heller hin fick saar eller meen. End døer hand skade fick: da beholde hand sin fred, oc vere vdi konningens minde effter sagens leilighed.

Allesteds huor nogen beklager sig der skade haffuer fangit: da bør ombudsmand først at skaffe bonden ræt: førend hand tager bøder paa konningens vegne. [Oc allesteds huor bonden mister bøder, der fanger ombudsmanden ey heller bøder paa konningens vegne.[1]

Om puust eller næffuehug,
cap. XIX.[2]

Slaer19 mand anden puust eller næffuehug, dragis i haar,[3] stødis met øxeskafft eller spiudstage, met vred haand: da bøde hand det giorde, til den skade fick, effter sex mends dom, oc konningen en halff marck sølff. Men slaer hand met flad haand, rysker anden hid oc did, slaer anden om kuld, riffuer hans klæder sønder, oc alt andet, som en den anden aff vrede oc had kand giøre skade met: klager den sig der skade fick, oc haffuer der vidne til: da bøde den der skade giorde, effter sex mends dom, oc konningen to øre sølff.

End er icke vidne til: [da bør hand dog haffue sin ret, der skade fick.[4] End siger hand ney der sictis, da verge sig met sin eed selff tredie: eller bøde derfor, som forscreffuit staar, [om det skeer vden de tider oc steder som greedsted, eller fredsommelig tider oc steder er, som lowen formelder. Men skeer det paa de tider oc steder: da bøde derfor, som lowen der om formelder.[5]

Løber mand til anden [i den mening at hand vil sla hannem,[6] oc bliffuer holden: bøde den hand løb til effter sex mends dom, oc konningen to øre sølff.[7]

[Konningens ombudsmand skal icke giffue nogen sag paa ære

  1. [ Jfr. Kap. 19 (M. L. 21) i Slutn.
  2. Kilde M. L. IV. 21.
  3. M. L. tilf. i nogle Codd. „eller styrter i Vandet.“
  4. [ M. L. „da kan han kræve sin Ret strax han vil.“
  5. [ mgl. i M. L.
  6. Dette forklarende Tillæg har ikke M. L.
  7. M. L. tilf: „Men løber man mod en Anden og holder sig selv (ɔ: og standser af sig selv, førend den Anden bar grebet ham), da heder det arga fas (?), og deraf ejer Kongen ingen Ret.“