Side:Kong Christians norske Lov.djvu/89

Denne siden er korrekturlest

eller gods, vden hand haffuer der skellige vidne til, huad heller det er saar, lemster eller andre sager, som konningens ræt kand falde vdi, eller andre sager som større ere. Klager den som skade fick, oc lader sig siden forlige,[1] oc lader hans sag falde: da bør dog konningen sin ræt, oc ombudsmanden søge det, naar hand vil. Huor bonden bør ingen ræt: der bør konningen ey heller ræt.

Om nogit quæg vorder mand at skade,
cap. XX.[2]

Giør20 nogen mands diur[3] skade, siden hand er fem aar gammel: da suare hand der til som tiuren tilhører. Dræber hand nogen mand: da skal den dødis arffuinge begiere tiuren aff eyermanden: oc hand er da plictig at legge baand paa tiuren, oc antuorde hannem den i hender. Vil hand det icke giøre: da bøde fem marck sølff, oc vdlegge dog tiuren. Oc bødis icke andre bøder forre, enten imod konningen, eller den dødis frender.

Om hest eller øg bider, eller slaer nogen, nød stinger, eller suin hugger nogen: da bøde den quægit eyer halff saarebøder, indtil bøt er saa vijt, som det quæg er verd, som skaden giorde, effter sex mends dom lowlig tilnæffnd: Vden dem siunis, at hand volte selff sin skade, oc da haffue ræt derfor effter dommerens tycke.

Bider hund nogen: da skal hand som skaden fick kraffue eyermanden hunden: oc da er hand plictig at legge baand paa hunden, oc antuorde den i hender skade fick: vden skellige mend siunis, at hand som skaden fick, volte sig det selff: da haffue hand ræt derfor effter skellige mends dom. Føder eyermanden hunden siden, oc bider

  1. [ Dette Sted i Kilden har Oversætteren aldeles misforstaaet. Det heder i M. L.: „Sagsøger skal staa for enhver Sag; men ikke skal Ombudsmanden give Sag for en Andens Hæder eller Fordel (ɔ: kræve Bøder paa nogen Andens Vegne), undtagen Hjemmerygtesvidne (heimiliskviðarvitni) følger, og endda kun da, naar det er lemster saar (Kap. 17, M. L. 19), eller andre, hvoraf der følger lige eller større Bod til Kongedømmet. Men selv om det er mindre: saa snart den giver Sag, der raader for Sagen, da, om han ogsaa siden forliger sig o. s. v.“
  2. Kilden M. L. IV. 22.
  3. Udentvivl Trykfejl for Tiur (Udgg. 1610 og 1657). M. L. har þjór.