Side:Kong Christians norske Lov.djvu/90

Denne siden er korrekturlest

hand folck der effter: da bøde hand der for, som hand det selff haffde giort.^[1]

Om ömel oc uærlig sag nogen tilleggis, oc detz segt,

cap. XXI.^[2]

Ingen21 skal anden wærlig sag tillegge, vden hand lowligen kand beujse, at hand er skyldig i slig gierninger, som hand tillegger hannem. Huem som sicter anden for wærlig sag, oc kand icke skelligen hannem det offuer beuise: da bøde fire marck sølff til konningen, oc til den hand sictit, effter sex mends dom.^[3] Thi at for mumme sag bør ingen at findis til low.^[4]

Sicter mand andens hustrue, at haffue liggit hos anden mand end sin bonde, eller hans daatter, søster, eller anden ærlig pige, at haffue

↑ M. L. tilf. i nogle Codd.: „Men hvis Hund bider anden Mands Kvæg, da bøde den, som Hunden ejer, første Gang halvt; men siden hvergang fuldt ud, hvis der er vidner dertil. Men er der ikke vidner dertil, da nægte han med sin Ed, at det er skeet med hans Vidende, ved hvert af disse Tilfælde.“ Jfr. M. L. VII. 38 (Chr. IV. L. VI 36) i. f.
↑ Kilden til dette Kap. er M. L. IV. 23, 24 og 25, men med adskillige Forandringer, og tildeels Misforstaaelser.
↑ [ M. L. har: „Ingen skal sige om en Anden, at han har tiet til sin Beskjæmmelse, hverken Sysselmand eller nogen Anden, undtagen han har 10 Mænd med sig til Tinge at sande hans Tale, saaledes som sagt er i vore Love, at 2 skulle sværge og 8 sande hans Ord. Disse 2 skulle have Bog (Evangeliebogen) i Haande, og sværge saa: „Dertil lægger jeg Haand paa Bogen, og det skyder jeg til Gud, at det have vi hørt, men ikke vide vi, om det er sandt.““ Og hvis dette Vidnesbyrd brister, da er han brødig 4 Mark Sølv til Kongen og bøde den, han beskyldte, efter 6 lovligen udnævnte Mænds Dom. Men den som blev beskyldt, skal dog have for sig (ɔ: kunne frie sig med) Lyritter-Ed, uagtet den anden har alle disse Vidner.“ – (Denne Bevismaade er det saakaldte heimiliskviðarvitni, Hjemmerygtesbevis). – „Hvis man siger om en Anden, at han forraader Land og Thegner (Undersaatter) for Kongen: det skal hverken Sysselmand eller anden Mand sige, med mindre Hjemmerygtesvidne følger. Siger Nogen det, da er han brødig 4 Mark Sølv til Kongen og til den Sigtede slig Ret som 6 skjønsomme Mænd dømme.“
↑ Jfr. Chr. III. kold Rec. 13 Decbr. 1558 Art. 20.

[1] M. L. tilf. i nogle Codd.: „Men hvis Hund bider anden Mands Kvæg, da bøde den, som Hunden ejer, første Gang halvt; men siden hvergang fuldt ud, hvis der er vidner dertil. Men er der ikke vidner dertil, da nægte han med sin Ed, at det er skeet med hans Vidende, ved hvert af disse Tilfælde.“ Jfr. M. L. VII. 38 (Chr. IV. L. VI 36) i. f.

[2] Kilden til dette Kap. er M. L. IV. 23, 24 og 25, men med adskillige Forandringer, og tildeels Misforstaaelser.

[3] [ M. L. har: „Ingen skal sige om en Anden, at han har tiet til sin Beskjæmmelse, hverken Sysselmand eller nogen Anden, undtagen han har 10 Mænd med sig til Tinge at sande hans Tale, saaledes som sagt er i vore Love, at 2 skulle sværge og 8 sande hans Ord. Disse 2 skulle have Bog (Evangeliebogen) i Haande, og sværge saa: „Dertil lægger jeg Haand paa Bogen, og det skyder jeg til Gud, at det have vi hørt, men ikke vide vi, om det er sandt.““ Og hvis dette Vidnesbyrd brister, da er han brødig 4 Mark Sølv til Kongen og bøde den, han beskyldte, efter 6 lovligen udnævnte Mænds Dom. Men den som blev beskyldt, skal dog have for sig (ɔ: kunne frie sig med) Lyritter-Ed, uagtet den anden har alle disse Vidner.“ – (Denne Bevismaade er det saakaldte heimiliskviðarvitni, Hjemmerygtesbevis). – „Hvis man siger om en Anden, at han forraader Land og Thegner (Undersaatter) for Kongen: det skal hverken Sysselmand eller anden Mand sige, med mindre Hjemmerygtesvidne følger. Siger Nogen det, da er han brødig 4 Mark Sølv til Kongen og til den Sigtede slig Ret som 6 skjønsomme Mænd dømme.“

[4] Jfr. Chr. III. kold Rec. 13 Decbr. 1558 Art. 20.

[1]

[2]

[3]

[4]