Side:Kong Christians norske Lov.djvu/92

Denne siden er korrekturlest

skal hand steffne hannem til tinge:[1] Vil hand da sige ney derfor, da verge sig met sin eed selff tredie. Kand hand det icke giøre, da bøde konningen fire marck sølff: oc den hand dictet eller quad om, ræt effter sex mends dom.

For alle sager som mands ære angaar, oc icke [kand lowlig beujse den offuer,[2] som sictis: oc den som sicter, haffuer ingen ræt til at tale paa, oc hannem icke vedkommer,[3] da bødis konningen fire marck sølff: oc den der sictet er, ræt effter sex mends dom: oc den der sictet, fiolmæle[4] (det er for meget talendis) at vere.

Om mand beligger andens hustrue,
cap. XXII.[5]

Beligger22 nogen anden mands hustrue: da bøde imod hindis bonde slig bøder, som 12. skellige mend dømmer.[6] Sictis hand for slig sag, oc siger ney der for: verge sig met 12. mends eed.

Der som bonden forliger sig met den hans hustru belaa: [da skal de sige hin anden tryghed til.[7] Tager bonden siden sin hustrue til sig igien vdi sammenleje: oc beligger hand hinde siden anden gang, meden huszbonden oc hustruen leffuer sammen: da haffuer hand brut sin tryghed, saa som den der dræber sin trygge mand vden sag.

Om de mend, som gaar vbudne i gestebud,
cap. XXIII.[8]

Hvem23 som gaar vbøden vdi gestebud, aff den som gestebudit giør, oc sidder der fortrædelig imod huszbondens vilie, endog hand honlig forujsis: fanger hand nogen skade, da haffue ickun halff bod for sin skade, oc bøde en øre sølff til konningen.

  1. M. L. tilf. „og kvæde (Visen) paa Tinget“
  2. [ M. L. „har Hjemmerygtesvidne mod ham.“
  3. M. L. tilf. „da skal han sværge Settered derfor; men hvis Hjemmerygtesvidnet brister paa Tinge, da bødes o. s. v.“
  4. M. L. fjølmælis maðr.
  5. Kilden M. L. IV. 25 i Slutn.
  6. M. L. tilf. „Vil han ikke bøde, da stevne Sysselmanden Ting og gjøre ham fredløs.“
  7. [M. L. „da skal Bonden tilsige den anden Tryghed.“
  8. Kilden M. L. IV. 27. Til Landslovens Kap. 26, hvilket desuden mangler i mange Codices, findes intet tilsvarende i Chr. IV. Lov.