skal hand steffne hannem til tinge:[1] Vil hand da sige ney derfor, da verge sig met sin eed selff tredie. Kand hand det icke giøre, da bøde konningen fire marck sølff: oc den hand dictet eller quad om, ræt effter sex mends dom.
For alle sager som mands ære angaar, oc icke [kand lowlig beujse den offuer,[2] som sictis: oc den som sicter, haffuer ingen ræt til at tale paa, oc hannem icke vedkommer,[3] da bødis konningen fire marck sølff: oc den der sictet er, ræt effter sex mends dom: oc den der sictet, fiolmæle[4] (det er for meget talendis) at vere.
Beligger22 nogen anden mands hustrue: da bøde imod hindis bonde slig bøder, som 12. skellige mend dømmer.[6] Sictis hand for slig sag, oc siger ney der for: verge sig met 12. mends eed.
Der som bonden forliger sig met den hans hustru belaa: [da skal de sige hin anden tryghed til.[7] Tager bonden siden sin hustrue til sig igien vdi sammenleje: oc beligger hand hinde siden anden gang, meden huszbonden oc hustruen leffuer sammen: da haffuer hand brut sin tryghed, saa som den der dræber sin trygge mand vden sag.
Hvem23 som gaar vbøden vdi gestebud, aff den som gestebudit giør, oc sidder der fortrædelig imod huszbondens vilie, endog hand honlig forujsis: fanger hand nogen skade, da haffue ickun halff bod for sin skade, oc bøde en øre sølff til konningen.
- ↑ M. L. tilf. „og kvæde (Visen) paa Tinget“
- ↑ [ M. L. „har Hjemmerygtesvidne mod ham.“
- ↑ M. L. tilf. „da skal han sværge Settered derfor; men hvis Hjemmerygtesvidnet brister paa Tinge, da bødes o. s. v.“
- ↑ M. L. fjølmælis maðr.
- ↑ Kilden M. L. IV. 25 i Slutn.
- ↑ M. L. tilf. „Vil han ikke bøde, da stevne Sysselmanden Ting og gjøre ham fredløs.“
- ↑ [M. L. „da skal Bonden tilsige den anden Tryghed.“
- ↑ Kilden M. L. IV. 27. Til Landslovens Kap. 26, hvilket desuden mangler i mange Codices, findes intet tilsvarende i Chr. IV. Lov.
