Side:Kong Christians norske Lov.djvu/94

Denne siden er korrekturlest
Om möers oc quinders beliggelse, og detz böder,
cap. XXV.[1]

Hvilcke25 møer eller quinder, som icke forsørgis aff deris frender [met nødtørfftige kost oc klæder,[2] bliffue de beliggen: da tage deris verge icke mere ræt for dennem, end lange ræt, det er en marck sølff. Vil hindis frender hielpe hinde til gifftermaal, met saa mange pendinge, som sex mend kand siunis, at den hinde belaa, kand vel lade sig nøye met til hiemgaffue: oc hand da icke vil feste hinde: da bøde slig ræt for den quinde, hand belaa, som tolfff[3] skellige mend dømmer hannem til. Vil icke frender hielpe hinde, oc den hinde belaa biuder til at bøde for sig: vil den mand slig ræt bør paa hindis vegne at haffue, icke vedtage hans bøder: oc nogen hindis frender siden hæffner paa hannem, som hinde belaa: da hæffner hand paa sageløszmand, oc bør at bøde der for effter lowen.

Alle de møer oc quinder, som deris frender [opholde met kost oc klæder,[4] bliffue de beliggen: da skal hand det giorde, bøde imod den som den ræt bør at tage, saa som 12. mend lowlig tilnæffnd, kand kiende, at hand haffuer fyllist for den vanære dennem skeede, oc for hindis gifftermaal hand spilte:[5] Berømmer nogen sig, at haffue liggit hos nogen quinde eller møe, [oc det icke er beujsligt:[6] da bøde slig bøder der for, som hand burde at bøde, om hand haffde beliggit hinde: oc bliffuer der til met mindre mand.

Neste arffuinge til den quinde sig lader beligge, skal bøder for hinde optage, en mands person, oc icke quinde. Er det en dreng eller barn, som icke er sin egen verge: eller hand er saa gammel, at hand icke kand suare for sig selff, som er hindis neste arffuinger:

  1. Kilden M. L. IV. 29.
  2. [ mgl. i M. L.
  3. M. L. i nogle Codd. 6.
  4. [ M. L. „sørge for.“
  5. Bjelke bemærker: „Og den Jud. Lov sætter saadan en casum om Hustru eller Slegfredkone dør af Barn, hvad animadversion derhos bør at ske, ut i den J. L. lib. 2 Cap. 19; dog statuerer, at Sandemænd ikke derom bør at skille. Men i Norge agtes det strenge og lige ved Drab (dog der ikke er Lov for) om nogens Tegte-Kvinde dør i Barselseng, og derfor forliger hendes Krænker sig gemenlig med hende bevisligen førend hun skal lægges.“
  6. [ M. L. „om ogsaa hun fralægger sig det.“