da skal den mand, som er hindis neste arffuinge, som er 20. aar gammel, eller eldre, raade hindis gifftinge.
Om nogen faar quinde anderledis: da bør hannem at staa til rette effter tolff mends dom: vden hindis neste frender tyckis saa raadeligt vere, som før er sagd.
Encke maa sig selff giffte met huem hun vil: dog met nogen aff hindis frenders raad.
Er der nogen rufferske, som vil ruffe folck sammen, oc locke nogit barn til ont leffnit, eller oc nogen mands frendkone, oc er der til vidne: da bøde effter 12. mends dom, som[1] hun haffuer formue til. [End den som lod sig locke oc bedrage, bør at straffis effter laugdom.[2][3]
Ingen møe skal raade for sine pendinge, vden at hun er 20. aar gammel. [Dog met hindis vergis forsiun[4]: endog at samme arff er hinde tilfallen. Vden at hun er gifft met sine frenders raad: da maa den mand som hinde faar, raade offuer hinde oc hindis pendinge.
Huilcken som hindis ectemand[5] er, bør at lade vere frelst, som hun faar i hiemgifft. Thi at alt det gods, som met nogen ræt skal vdsøgis: der skal ingen gaffue imod komme.
Encke maa icke giffte sig met flere pendinge, end som hun selff eyendis er.[6]
- ↑ M. L. dersom.
- ↑ [ Kilden er misforstaaet; det heder i M. L. „men hin (ɔ: Rufferske, som ikke har Formue at bøde med) have Refselse efter Dom.“
- ↑ Herefter indskyde flere Codd. af M. L. følgende: „Den Mø, som bliver Arving, efter hvem det saa er, hun maa gifte sig selv til hvem hun vil naar hun er 15 Vintre gammel, dog med sine meste Frænders Raad baade paa fædrene og mødrene Side.“ – Dette Tillæg er saa vidt vides heller ikke optaget i den islandske Jonsbog.
- ↑ mgl. i M. L.
- ↑ M. L. Giftingsmand, hvilket naturligvis ogsaa maa være Meningen i Chr. IV. L.
- ↑ M. L. har: „Men dersom en Enke gifter sig, og lader Andres Gods regne med i sin Hjemmegift (ɔ: for derved at tilvende sig en forholdsvis saa meget større Tilgave), og laaner Ejermanden det til den Brug, da ejer Manden det med samme Hjemmel som det, Enken ejede. Men nægter Ejermanden at have laant det til den Brug, da nægte han det med sin egen Ed, og da afgaar det i hendes Hjemmegift.“ Jfr. ovf. Kap. 1 i Slutn.
