Side:Kongeriget Norges Grundlov 17 V 1814.djvu/39

Denne siden er korrekturlest


Vi ere forvissede om at have opfyldt det Norske Folks Ønske og Villie, ved i Dag at udvælge Dem til Norges Konge, og i det vi fremlægge denne Rigets Grundlov for Deres Kongelige Høihed, glæde vi os i det Haab, at den maa findes Deres Bifald værdig, og at De vil modtage den Krone, som frivilligen rækkes Dem af et frit Folk.

I Rigsforsamlingen paa Eidsvold, den I7de Mai 1814.

Efter Rigsforsamlingens Beslutning undertegnet paa samtlige Repræsentanters Vegne af:

G. Sverdrup, Motzfeldt, Christie,
Præsident. Vice-Præsident. Secretaire.
Hans Kongelige Høihed Prinds-Regentens Svar i Rigsforsamlingen paa ovenstaaende Adresse.

Normænd! det høie Kald, hvortil Medborgeres Tillid udkaarede Eder, er fuldbyrdet. Norges Statsforfatning er grundlagt; Nationen har gjennem Eder, sine udvalgte Mænd, haandhævet sine Rettigheder, befæstet dem for Fremtiden, og ved en viis Fordeling af Magten, sikkret Borgerfrihed, og den Orden i Staten, som den udøvende Magt er pligtig og formaaende til at vedligeholde.

Den for andre Stater dyrekjøbte Erfaring har lært det Norske Folks Repræsentanter, i lige Grad at vogte Regjeringsformen for Despotismens Kjendemærker, og for Folkeregjeringens Misbrug.