Denne siden er korrekturlest
Og lydløst træder den gamle fod,
og lynrapt fingrene tvinder.
De blege læber mimrer en sang,
imedens hun spinder og spinder:
„Hvad tror du, jeg spinder, du vandringsmand
som ene i natten våger?
Jeg spinder din egen livsenstråd,
af nattens de rugende tåger.“