Denne siden er korrekturlest
Høisommeren kom med glødende Dage og lumre Nætter. Nu og da skraldede et Tordenveir lavt henover Jorden; Bønderne havde aldrig seet sligt; Luften var fuld af vondt, sagde de. Og det vonde svidde Grøden af og væltede forgiftige Møll og Torbister udover Skauen, og de aad op, hvad de traf paa, saa en maatte tænke paa Græshopperne udi Bibelen. —
— I denne giftige og glødende Sommer gik Villum og ventede.
Kom der da aldrig Brev og Forklaring? Hvad havde han forbrudt? Hvorfor skulde hans Lykke knuses i samme Stund, som den var født —? Hvorfor skulde han forraades af den eneste, han havde elsket, og som selv havde sagt, hun var hans indtil Døden?
Hvorfor? Aa Gud — hvorfor?
