KRIS
T
I
A
AT
I
A
S
HISTORIE
uttryk hos tidens leilighets-poeter og dagboks-forfåttere. Man befandt sig i Kristiania — som neppe nogensteds i Norge — under indtrykket av en sjelden oprevet tid. Til de økonomiske forstyrrelser, som de sidste aar hadde været saa overvældende rik paa, var der i slutten av 1813 ogsaa kommet alvorlige politiske bekymringer. Napoleons nederlag ved Leipzig i oktober, som først langt om længe blev kjendt i Norge, vakte uro og ængstelse her i byen, selv om der ogsaa var dem, som triumferte. 1 Han hadde jo i en aarrække været vor eneste allierte, og nu, da han var uten for — i det mindste foreløbig — var der grund til at frygte det værste. Fienden stod jo allerede i Holsten, færdig til at oversvømme Jylland. Der ligger som en dis av uro over by og land — en fortættet stemning av haab og tvil, som faar folk til at bygge op — og rive ned — sine trøste grunde, midt i et stadig indsig av rygter, som ingen vet hvor kommer fra. Samtidig var naturen übarmhjertig haard. I snart to menneskealdre — siden det berygtede aar 1740, som der endnu gik frasagn om — hadde Kristiania ikke hat make til fimbul-vinter. Den lille by med sine 1- og 2-etages hus — bare nogen yderst faa hævet sig høiere — synes at trues med at bli begravet i sne. Indbyggerne reiser hvite barrikader i centrum og ute i forstæderne. Kulden, som naar op i 25 grader R., gir dem et panser av is. Nordenvinden slaar ned med yre kast, hvirvler sneen op i nye fonner og faar folk til at hutre og skjælve i de usle rønner i Piperviken og Vaterland, i Fjerdingen og oppe paa det blaasende Hammersborg. Gamle utslitte huseiere overgir sig paa naade og unaade til fattigvæsenet — eksempelvis en stakkars snekker i Piper viken, som i en annonce byr det sit hus og indbo mot at faa frit ophold for resten av livet for sig og sin gamle hustru paa et av byens fattighjem. Christiania Provideringskommission støtter fattigvæsenet ved at skaffe billig brændsel til de mindst bemidlede ; bakerne leverer gratis brød efter rekvisition fra byens magistrat; etpar foretagsomme borgere har med støtte av Christian Fredrik oprettet hvad vi med et moderne ord vilde kalde »et privat suppekjøkken«, som to ganger om uken serverer nærende og velsmakende middag til fattigfolk; den private godgjørenhet hjælper til efter evne, bl. a. med veldædighets-forestillinger i teatret i Grænse haven. Men det er paatagelig, at det hele er præget av den rene tilfæl dighet. » Tiden er gaat av led « — for at tale med Hamlet —og der er fore løbig intet spil av samvirkende kræfter til at bringe forholdene iorden. Det gjælder for det store flertal bare at skaffe sig det nødvendigste til livets ophold — eller bokstavelig talt brød. Men priserne paa alt mulig er saa urimelig høie og — hvad der er næsten likesaa ilde — saa uophørlig i Jvfr. Pavels dagbok, 25. novbr. 1813. — Slaget landt sted i dagene 16.— 19. oktbr. 2
