0
M
K
R
I
X
G
KIEL
E
R
FREDEN
ha nogen at meddele sig til, gaar der i løpet av en times tid bud til endel av de mest ansete mænd i byen, deriblandt stiftamtmand Thygesen, Car sten Anker og oberst Hegermann, om uopholdelig at indflnde sig i Pa læet. Hvad der blev forhandlet under dette samvær er aldrig blit oplyst, da der blev avkrævet de tilstedeværende et taushetsløfte, saa übrytelig, at de senere ansaa det for sin skyldighet at ta sin hemmelighet med sig i graven. Men der skal ikke nogen særlig gjetteevne til for at skjønne hvad det gik ut paa. Sikkert er det, at dette hemmelighetsvæsen ikke gagnet nogen offentlig inter esse. Dagen efter var det kj endt over hele byen, at der hadde fundet et vigtig raadslagnings møte sted i Palæet, og da saa Tiden i et ekstrablad, 26. januar, i skruede vendinger, bragte det glade budskap: Fred, Fred i Norden ! — uten at tilføie nær mere enkeltheter — varte det ikke længe, før sandheten brøt igjennem paa trods av alle of flcielle skranker. Virkningen var overvæl dende. Man stod, som Intel ligenssedlerne uttrykte det — overfor »tildragelser av den natur, at, hvis de var fortalt os i et eventyr, vilde man anse dem for fantasiens spil og Christian Fredrik drømmeverk«. Her hadde man Efter pastel av Chr. Horneman — utestængt fra verden i uker og maaneder — levet paa rygter, »som båres til os likesom paa vindens vinger «. Snart var fienden rykket frem til én by i Jylland, snart til en anden; specielt visste man dag og datum for indtagelsen av Aalborg. Der var kjæmpet med vekslende held av kongen av Danmark og hans allierte motstandere; der hadde vist sig kosakker helt oppe i Flad strand. Kort sagt, der var intet, som ikke rygtet hadde visst at fortælle. Og saa viste det sig nu — »da tæppet omsider drages op — at intet av alt dette er passert*. Kong Fredrik stod fremdeles paa Fyen; der var overhovedet ikke kjæmpet i Jylland. Allikevel har kongen »ved et 7
