Side:Kristianias historie. Bind IV. 1814-1877.pdf/19

Denne siden er ikke korrekturlest

I

SELVSTÆN DIGHETENS

TEGN

Hvad der skedde fra nu av stod som aldrig før i selvstændighetens tegn. I de første dage i mars foregik valget av Kristiania bys repræsentanter til Riksforsamlingen paa Eidsvold — professor Georg Sverdrup og told prokurør Christian Frimann Omsen 1 — og utnævnelsen av den første norske regjering. Den traadte i funktion 3. mars 1814, kl. 1 ettermiddag, med forretningerne fordelt paa fem departementer. Fra det tidspunkt er det nye Norge en selvstændig stat, og Kristiania rikets officielle hovedstad. Efter alle disse opsigtsvækkende begivenheter, som rykket byen fuld stændig ut av dens vante folder, indtraadte der nu en betydelig roligere periode. Den strakte sig over flere maaneder, og det in teressante ved den er, at der kan spores en tydelig avklaring i begreperne. Rigtignok hersket der paa mange hold en utpræget uvilje mot enhver, som ikke tok del i hvad Jacob Aall kalder »de patriotiske sværmerier og høie talemaater om nationens kraft, regentens visdom og andre na tioners ugudelighet*; men paa den anden side var stemningen inden de brede lag av hoved stadens befolkning aldrig præ get av nogen virkelig kraft patriotisme. De anonyme inse Slotsprest Pavels. rater paa vers og prosa i Intel Efter litografi. ligenssedlerne ut iqj ennem mars og april tyder tvertimot paa, at der er brytninger tilstede, og at der hol der paa at utskille sig vigtige elementer til en fremtidig opposition. Samtidig begynder vinterens grep at løsne. I en bekjendtgjørelse i Intelligenssedlerne, datert 8. mars, anmoder politiet byens huseiere at skaffe bort »den utenfor deres hus opbyggede sne for at forebygge at gåterne ved intrædende tøveir skal oversvømmes av vand«. Samme dag retter havnefogden en energisk opfordring til alle, som har kusker og kjøregutter i sin tjeneste om at paase, at de ikke velter sne- og søppellæs og anden urenslighet ned paa isen utenfor flsketorvet og bryggerne til skade for havnen. I begge annoncer tilføies det — betegnende nok — at i Desværre er intet billede bevaret av denne hovedstadens anden repræsentant paa Eidsvold.

11