KRISTIANIAS
HISTORIE
april efterlyses i dette organ »det blad Riksforsamlingen siges at utgi om sine forhandlinger* ; videre klages der over, at landets eneste officielle blad (Budstikken) endnu saa sent som 14 dage efter aapningen av Riks forsamlingen »ikke er kommet videre end til opregningen av Riksfor samlingens medlemmer«. Pavels undskylder det med at forholdet »vel nærmest maa tilskrives vore boktrykkeriers maadelige forfatning og deres beskjæftigelse med andre uopsættelige ting« — en uttalelse, som kaster et karakteristisk streiflys over kulturforholdene i det daværende Kristi ania. Men under alt dette vedblev meningsbrytningerne at gaa stadig dypere, og i dagene omkring 20. mai var der enkelte »indsendere«, som saa fuldstændig rødt. Saalangt hadde forholdene utviklet sig, da den nyvalgte konge holdt sit indtog i Kristiania, søndag 22. mai — aarsdagen for sin ankomst til byen. De sidste Eidsvoldsdage hadde været vidne til et fuldstændig gjennembrud av den sommer, som hadde latt vente paa sig saalænge, og i det mest straalende veir laa den idylliske lille hovedstad nu smykket til fest. Arrangementet var enkelt og uten særlig opfindsomhet fra auto riteternes side; men meningen var utvilsomt den bedste, og aldrig er en konge hyldet mere loyalt og mere umiddelbart end Christian Fredrik ved denne leilighet. Tidens referat staar her som det mest ugjendrivelige vidnesbyrd — uten en falsk tone i sin beundring og sin naivitet. »Med høitidelig og frydefuld forventning« — heter det — »saa Christi anias indvaanere den dag imøte, da en monark som folkets hjerter hadde valgt, vilde holde sit indtog i Norges hovedstad. « Efter at ha utviklet dette forhold nærmere og i store træk skissert forberedelserne til ind toget, som blev ledet av »stadens magistrat og repræsentanter assistert av flere mænd av smak og driftighet«, gaar bladet over til en utførlig skildring av alt hvad der knytter sig til selve indtogsdagen. Vi faar høre, hvorledes en flerhet av byens embedsmænd sammen med en hel del Akers sogninger møter kongen allerede ovenfor Grorud; hvorledes nye kor porationer støter til, navnlig av høiere-staaende militære »og adskillig høie standspersoner fra Christiania saavel som den kongelige borger garde og det akershusiske ridende jægerkorps«. Efter en frokost paa gaarden Sinsen satte saa selve festtoget sig i bevægelse, og »klokken 2 slet eftermiddag« naadde det Vaterlands bro, som i de dage betegnet »indgangen til forstæderne eller grænsen av stadens politi-jurisdiktion«. Processionen tog sig imponerende ut. »Den kongelige borgergarde aapnet toget; derpaa fulgte fæstningens kommandant og øvrige honora tiores næst foran Hs. majestæts høie person; Hs. majestæt var tilhest og blev ledsaget av staben; et detachement av det ridende jægerkorps sluttet toget. « I samme øieblik drønnet saluten fra Akershus. Ved en æreport 14
