SKUFFELSE
OG
HARME
Samtidig begyndte man paa ledende hold inden selvstændighetspartiet mere og mere at helde til den opfatning, »at kongen og riksforsamlingen og vi allesammen ikke har handlet klokt«. Ordene er av Pavels, som ut bredte sig over dem i sin præken i Garnisonskirken søndag 7. august. » Kirken var overmaade fuld«, og det er ikke vanskelig at forståa hvilke følelser der rørte sig i menigheten. De ytre forhold gjorde sit til. Der raadet paa flere hold den opfatning, at det bare var et tidsspørsmaal naar svenskerne vil være i Kristiania og la byen opleve et nyt 1716, og mange foretrak under disse omstændigheter at bringe sig og sine i sikkerhet, mens det endnu var tid. Kort sagt, de brede lag hadde hver dag anled ning til at gjøre personlige sammenligninger mellem værdien av ord og handling. Det begynder at koke i sindene. Forræder-navnet slynges ut mot general Staffeldt i dagene omkring 9. august; snart naar det ogsaa kongen. » Übehagelige rygter og formodninger opfylder byen . . . Alle er yderst mismodige,* oplyser Pavels. I løpet av de nærmeste dage utvikler begi venheterne sig med rivende fart, og før man ved ord av det, staar man overfor den kjendsgjerning, at svenskerne midt i et tilsyneladende seiers løp er fremkommet med et tilbud til vaabenstilstand, som er akceptert av Christian Fredrik. Kristiania flnder begge dele like übegripelige, og da kongen i sit bekj endte oprop av 16. august — utstedt fra Moss — gjorde nationen bekjendt med de grunde, som hadde bevæget ham til at gaa ind paa Mossekonventionen to dage i forveien, lot iidenskaperne sig ikke styre længer. Natten mellem 16. og 17. august blev der flere steder rundt omkring i byen opslaat krænkende uttalelser om statsraad Haxthausen, som man beskyldte for at være bestukket av svenskerne. Det var paa en maate en slags fortsættelse av etpar inserater i Intelligenssedlerne, som gik ut paa, at »forrædere og uslinger* var skyld i hærens uheld. Der blev i disse natlige plakater rettet direkte opfordring til befolkningen om at stene Haxthausen, og om aftenen den 19. august begyndte man at eksekvere dommen — først utenfor hans hus i Raadhusgaten, hvor nogen ruter blev slaat ind; senere ute paa hans løkke » Lille Frogner«. Han hadde tilfæl digvis selskap samme aften og gj esterne sat endnu tilbords, da der lød hurra-brøl nede i haven, og de første ruter klirrende faldt ind i stuen. Det lykkedes imidlertid en av gj esterne, generalauditør Bergh, at faa mængden beroliget efter langvarige underhandlinger med hovedmæn dene, »hvis sprog og haandtak overtydet ham om, at de ikke hørte til almueklassen«. l Pavels beretning (medd. paa anden haand).
21
