Side:Kriton.djvu/28

til saa smaaligt at prutte med en Stump Liv, at han for den Sags Skyld endog har overtraadt den strengeste Lov — det vil Ingen opholde sig over? Kanske saa længe Du ikke støder En eller Anden for Hovedet; i saa Fald, Sokrates, vil Du komme til at høre adskillige beskjemmende Ting; Du vil tilbringe Dit Liv i Afhængighed, som Hvermands Tjener. Hvad vil Du egentlig tage Dig for i Thessalien? Kanske Du agter at leve høit, som om Du havde foretaget en Gjæstebudsreise? men hvor bliver der af de bekjendte Taler om Retfærdighed og Dyd? Dog, kanske er det for Dine Børns Skyld, Du ønsker at leve, saa Du kan faa dem opdragne og uddannede? vil Du da drage dem med Dig til Thessalien, føde og opdrage dem der og saaledes gjøre dem til Fremmede, at de ogsaa kunne faa det at takke Dig for? Dog kanhænde ikke; men kanske mener Du, at de kan opholde sig her, ja endog fødes og opdrages bedre, naar bare Du er ilive, selv om Du ikke kommer sammen med dem; thi Dine Venner ville tage sig af dem? Men de, som altsaa vilde tage sig af Dine Børn, om Du drog til Thessalien, skulde ikke de ville tage sig af dem, om Du drog til Hades?^[1] Hvis der er noget Forslag i disse, der ville gjælde for Dine Venner, saa bør man dog tro dette. Nei, kjære Sokrates, følg Du os, hvem Du skylder Dit Liv, og lad Retfærdighed være Dig dyrebarere end baade Børn, Liv og alt Andet; da vil Du ogsaa, naar Du kommer til Hades, have alt dette at forsvare Dig med for dem, som der herske. Thi, gjør Du, hvad Du har havt isinde, da synes Du lige saalidet her at ville vinde Noget i Lykke, Retfærdighed eller Fromhed for Dig eller for Nogen af Dine Venner, som naar Du kommer hisset at skulle faa det bedre. Nei gaa Du, naar Du forlader Verden, blot som den, der har lidt Uret — ikke af os Love, men af Menneskene. Fjerner Du Dig derimod som den, der saa skammeligt har gjengjældt Ondt med Ondt og Uret med Uret, som den,