Kvartalshilsen
Gud har skjænket K. M. A. en stor gave. Det som mange av os i aarevis har længtet efter og bedt om er nu skedd: vi har vor egen utsending blandt lapperne i Tysfjord, en som av Herren seiv er kaldet og forberedt til denne gjerning.
Søster Olivia Ugland, født Ribe, er fra en gaard i nærheten av Grimstad. Hun kom tidlig til liv i Gud omend først efter svære k ampe. 21 aar gammel blev hun gift, men mistet sin mand efter en maaneds ægteskab. Dette tunge slag lammede hende, da hun ikke kunde forstaa hvad Gud mente med hendes liv. Hun blev da nogen tid hjemme hos sin mor, indtil hun i midten af nittiaarene reiste til Kristiania, hvor hun gjennemgik et kursus paa Lovisenberg. Allerede dengang følte søster Olivia diakonissegjerningen som sit livskald, men hun fik ikké sine nærmestes tilladelse til at fortsætte dermed. Efter saa i nogen tid at ha styret huset for en bror, kom hun til Tyskland, hvor Gud førte hende til den bekjendte søster Eva, lederen av diakonissehuset Eriedenshort i Schle sien. I flere aar ledet søster Olivia de unge søstres utdannelse og opholdet her blev av den største betydning for hendes indre utvikling. Men uagtet hun elsket sit arbeide, følte hun sig dog forvisset om at Gud engang vilde sende hende tilbake til Norge.
Da hun nu i sommer var hjemme forat hvile, gjorde Herren det paa en underlig vis klart for hende, at Han vilde bruke hende blandt lapperne i Tysfjord en; hun meldte sig med søster Evas samtykke til K. M. A. og vi tog imot hende med tak og glæde, som den Guds gave, hun er. Søster Olivia tilhører fremdeles sit moderhus i Schle sien, om hun end i økonomisk hen seende er løst derfrå som K. M. A.s utsending, og det er nu vor ret og pligt at sørge for hendes underhold deroppe.
I juli reiste hun til sin nye arbeids mark. Hvordan Gud der aabner hjerter og døre, vil De se av de følgende utdrag av hendes breve. De vil deri gjennem lære hende at kjende som den varme, praktiske, moderlige kvinde og som en kristen, der vandrer med Gud. Det vil ikke falde Dem vanskelig at holde av hende. Maa Gud gjøre os alle tro i at bede for hende, saa at hun i Guds kraft kan seire over alle vanskeligheder deroppe.
Søster Olivia fortæller først om sin ankomst. Hun blev mottat med stor gjæstfrihet av handelsmanden og frue paa Kjøbsvik. Derfra drog hun videre nordover til Helland, som vel kommer til at bli hendes ho vedkvarter. En regnfuld nat nærmet hun sig dampskibsanløbsstedet Drag. En tro-
