89 Efter hendes død (1876) er skolen bleven betydelig udvidet af Teresa Mam ni ei, født de Grubernatis, og der er i flere andre af de større byer stiftet lignende høiskoler. Den italienske regjering udviser ogsaa stor interesse for kvindens uddannelse for industrien; den bar ladet oprette handelsskoler, givet hende adgang til forskjel lige stillinger, samt ansat mange som inspektricer ved de offentlige by- og landsskoler. Navnlig i Nord-Italien, hvor kvindesagen idethele taget omfattes med større interesse end i den sydlige del af landet, har kvinder seiv søgt at befordre frem skridt. Blandt disse maa Antonia Trave rsi næv nes, der, paa grund af sine Lfortjenester,, 1882 valgtes til
æres-opsynsdame
ved
de offentlige
normalskoler.
Anna Maria Mozzoni er dog übetinget den italienske kvindebevægelses mest begavede forkjæmper inde.
1878 offentliggjorde hun det fortrinlige verk:
«Deile condizioni
civili é politiche
Og ved kvindekongresen i Rom
deile
Italiane».
1881 holdt hun et
foredrag om kvindens stilling, der skildres som et me sterverk i oratorisk henseende, og som modtoges med stormende bifald. Ved samme leilighed stiftede hun en forening til fremme for de kvindelige interesser («Lega
promotrice
degli
interessi
femminili»),
der
staar under dronning Margheritas beskyttelse og tæller baade lærde, forfattere, høie embedsmænd og talrige arbeidere blandt sine medlemmer. Ved siden af Anna Maria Mozzoni har Ad e 1 ai d e Beccari,
udgiverinden
af
»La
donna»,
Au rel ia
