104
hendes
adgang
til
selvstændigt erhverv, samt
bedre
lønningsforhold, 3) om hendes stilling i ægteskabet og 4) om stemmeret for kvinden. Selvfølgelig vilde det endnu være forhastet at ud tale nogen mening om, hvorvidt samme forening vil være istand til at fremhjælpe
kvindesagen til seir.
Idet jeg gaar over til de enkelte spørgsmaal, der er opstillede paa dens program, vil jeg derfor kun frem sætte ønsket om, at mange maa følge det kald, der lyder til dem gjennem denne.
Jeg vil ønske, at de,
som dunkelt føler bevidstkeden om kvindesagens vig tighed, maa samle sig om forkjæmperne og finde klar hed for sit maal, og at de ivrige, der nu staar i første række, usvækket maa bevare sit mod og sin virkelyst. Men fremforalt vil jeg ønske, at den store skare af lunkne, der aldeles ingen trang føler til at deltage i kampen, med tiden maa forene sig med de ovnge for at støtte den fælles sag.
II. (Den kvindelige opdragelse.
Fællesundervisningen).
Af alt, kvad der staar paa kvindesagens program, er efter min mening intet af den vidtrækkende betyd ning som spørgsmaalet om en bedre add an nei se for kvin den.
Og hvilke anskuelser man end hylder
ligeoverfor bevægelsen i sin almindelighed, forekommer det mig, som om alle burde være enige om at arbeide for dette anliggende.
