107
os har til uddanuelse, staar tilbage for mandens, er en kjendsgjerning, man ikke tør lukke øiet for. Universitetet er saaledes, for at nævne et eksempel, nu aabnet for begge kjøn;
men hvor meget vanske
ligere er det ikke for kvinden at opnaa en god eksamen! Skulde hendes adgang til at studere i virkeligheden være den samme som hans, maatte der være sørget for en tilsvarende skoledannelse for hende. Hidtil har dette dog langtfra været tilfældet.
Og
de norske kvinder, der har underkastet sig universi tetets eksamen, har været nødsagede til ved kostbar privatundervisning og i forholdsvis kort tid at erhverve de kundskaber, som manden gjennem aarrækker skridt for skridt tilegner sig. Om forholdet skulde blive lige, maatte vort kvinde lige undervisningsvæsen undergaa en større forandring. Pigeskolerne maatte enten gjøres til offentlige anstalter og omdannes efter en bestemt og forbedret plan; eller ogsaa maatte
man give de kvindelige
skrænket anledning til at
deltage
elever uind
i undervisningen
sammen med gutterne. Den første udvei vilde have sine store vanskelig heder og utvivlsomt falde kostbar.
Under vore for
hold synes derfor f æ llesunder visningen at maatte komme mest i betragtning.
Og henimod dette raaal
er der nu gjort skridt, idet
det norske storting 1884
har bevilget Breviks kommunes ansøgning om at til stede piger adgang til den der oprettede middelskole *).
- ) Senere har stortinget ogsaa meddelt et par andre kom
muner samme tilladelse.
