112
nes i enhver henseende til at følge moden paa sund hedens bekostning. (At denne raodegalskab, som de forfængelige mødre allerede indplanter hos sine døtre i barneaarene, tillige har sin meget uheldige indnydelse paa kvindens karakter, er vistnok en anden side af sagen, men fortjener derfor ikke mindre at betænkes). I en for sundheden ødelæggende paaklædning be søger de smaa piger i byerne næsten hver vinter et dansekursus.
De deltager (meget oftere end gutterne)
i al slags selskabelighed, i offentlige fornøielser. gaar i theatret, for ikke at tale om barneballerne. Som følge af disse adspredelser
er de naturligvis
den næste dag uskikkede til læsning.
Og, indelukkede
i den usunde stueluft, hænger de nu over bøgerne istedenfor at tænke og beheftes fra barndommen af med nervøsitet, kardialgi, blegsot og alle mulige andre sygdomme, som man tilskriver kvinden, fordi hun hører til det »svage« kjøn, uden at tænke over, at ikke na turen, men op dr a gels en, ikke hendes konstitution, men hendes levemaade har fremkaldt disse. Om at indskrænke adspredelserne eller afslaa ind bydelser hører man hos
den
voksne kvinde endnu
mindre tale end hos smaapigerne.
Og seiv om man
tydelig ser, hvorledes hun dag for dag bliver mere og mere lunefuld, nervøs og svækket, er baade hun og hendes
stolte og tilfredse, nåar hun gjør
lykke i selskabslivet eller, for at udtryk; er
«rigtig i vinden«
bruge et bekjendt den første betingelse
