14
I. (Om
kvindes
adgn
til
selvtændig
erhv.
Bedr
lanigsforhd).
Gjenm
arhunde
male
har
kvinde
eftr
malestok.
Man
riet
det
har
der
fpaser
og
for om,
ideal, mest
va
enst
arbeid,
underti
kar
nogle
skabnige i eginr
poetisk
ud
krone
og
antge
mandes
formen
ligeovrf
af
hustre,
den
døtre
og
kvinder. under
derfo,
seiv
de,
ligeovrf
at
som
kvinde
sig
til
opløfter
adgn
de
hidtl
vist
uden
enrgisk
der nei,
i
skjønt sygeplin,
lægern. es
at
de
flest
ivre man
lær.
anser
kvinde de
samtidg skjønt
de
kvindelg
svare og
fordi
antge
om
gjerni, de
af.
nyte, til
søger
apothekrnæig
væsentlig
man til
hun
øser til
uvilge
Spørge skiet
nåar
seiv
adgn
sig syne
at stilnger,
skrig,
hends
der
fiendtlg
undero de
om
apothekr
end
og sig
indrøme,
forbitelsn
erhvskild,
Loven
mænd, stiler
ugjern
andre
et
til
flest ike
kun
egnr især
de
aldes
kvindesag, og
at
er
man med
hverdagspo
Hvad
tao-els
er
nærstaed
iblandt
linge.
hun
udtalesrn
tøre andre
skjønt
thesr
at
har
til
underaigh det
Og dise
gydelsr
at
kjøenstl
hend.
akompgnert
sig indsevrt tonear
om,
pligt,
vænet yderst
forskjeligt
thema
første
man
bestm,
ide
forslidte
hends
har
en
for
flest for
med
fr a
andre
hends
et del lande
