120
ger hun sin stilling med eftertanke, og gaar hun med iver op i sin gjerning, da vil ogsaa portene aabnes for hende og de sidste fordom me svinde. Da tør man haabe, at hun vil blive en ligesaa pligtopfyldende og ligesaa uundværlig arbeider i det store samfund, som hun tidligere har været det i den enger© familiekreds. «Gjennem kvindens indtræden i det praktiske ar beides tjeneste og kappestrid med manden«, sigor den svenske forfatter dr. Josef Linck*j, »skal en omvelt ning finde sted.
Vi skal
faa se kvinder med større
karakter og mindre flitterstads, den unge pige, ua°-tet roserne paa kinden og uskylden i hjertet, allerede vel erfaren i livets strid. Kvinden skal ikke længer leve alene for andre, men direkte indgribe i samfundsforkol dene.
Vi skal faa se hende løfte sig mægtig fra eo-ne
pligter til endnu høiere interesser, til dem
for staten,
kirken og arbeidet, videnskaben, literaturen og kun sten, økonomien, industrien og handelen, med ét ord til interesse for menneskeheden, dens fælles ansvar, nederlag og triumfer.
Og denne løftnim*
i forenino
med hendes øvrige fortræffelige egenskaber, skal siden mangfoldig gjenvirke paa ægteskabet, børneopdragelsen, sæderne og skikkene, paa hele vor kultur«. Xøie forbundet med kvindens adgang til selvstændige stillinger er spørgsmaalet om hold.
bed re
lønningsfor
Det er bekjendt, at hun næsten overalt lønnes meget daarligere end manden, hvor hun har samme
- ) Dr. Josef Lhick: >Det kviuliga arbetet* (S. 134).
