128
der hænger sammen med saavel familieretslige som øko nomiske forhold, der er helt forskjellige fra nutidens. Derfor har man ogsaa opgivet det paa de fleste andre steder.
Naar man hos os har beholdt det, maa
det visselig nær mest bero paa en misfor st a a e 1 se».*) Statsrevisor, hypothekbankdirektør H. E. Berner har om samme emne bl. a. udtalt følgende**): «Hustruen bliver idetmindste efter hvad der læres i juridiske lærebøger
ikke alene umvndig i
henseende til formuen, men ogsaa i sine personlige for hold. Manden bliver ikke alene hendes værge, men ogsaa hendes husbond. Han har ikke alene bestemmel sesretten inden det omraade, som tilsiges af det ægte skabelige samliv, f. eks. til at fastsætte opholdssted, men han kan f. eks. endog forbyde hende at paatage sig per sonlige tjenester. Det er efter vor ret neppe engang hævet over al tvivl, om han ikke har bestemmelsesret ten til at afgjøre, om de personlige fornærmelser,
der
er tilføiecle hende, skal blive gjenstand for retslig paa tale. Hvis hun vil søge erhverv ved at mod tåge søm eller give informationer, kan manden kaste hendes sy arbeide paa ilden og jage ele verne ud af huset. Det er ham, som er hus bond i huset. skal staa«.
- )
Han
bestemmer, hvor skabet
Denne og de følgende udhævelser er gjorte af bogens forfat terinde.
- ) H. B. Berner: «Kvindens myndighed og forruueretslige
stilling i ægteskabet> S. 5. (Aftryk af «Dag>dadet> 1880)
