130
til denne reforms gjennomfør eise allerede er inde i vort land. Senere vil det visselig være forbeholdt de norske kvinder at faa stemmeret.
Men paa det standpunkt.
paa hvilket en stor del blandt dem endnu beflnder sig ligeoverfor kvindesagen, vilde jeg anse det som betænke ligt, om man indrømmede dem rettigheder, som fler tallet neppe vilde sætte synderlig pris paa.
Forhasta
synes det mig desuden at ivre for at føre dem til valgurnen, saalænge andre spørgsmaal*),
der
er mere
nærliggende, endnu ikke har fundet sin løsning. Til at møde kvindens stemmeret i sin almin delighed med en saa afgjort modstand,
som
mange
synes tilbøielige til, er der dog kun liden grund.
Og
den omstændighed, at kvindelige regenter gjennorn alle tider har ledet statsstyrelsen med stor dygtighed. fore kommer mig som det tydeligste bevis for. at kvinderne ingenlunde mangler evn en til at danne sig en
selv
stændig mening om de offentlige anliggencler. Lige fra oldtidens Semiramis og den vise dronning af Saba,
hvis
navne
er
blevne
bevarede
gjennem
tusinder af aar, og til herskerinder som Englands Eli sabeth og Østerriges Maria Thpresia heretter kisto rien om, at kvinden regjerede sit land med klogskab og kraft. Yore nordiske riger har i Margretha eiet en regentinde, hvis skikkelse rager heit op over de fleste
- ) F. eks. Undervisningsspørg«maalet og hustruens myn
dighed.
