133 overveie, om det ikke vilde være hensigtsmæssigt, at hun aftjente sin værnepligt ved at underkaste sig et kursus i sygepleien.
Da vilde hun kanske i
krigstid vise sig som en ligesaa nyttig fædrelandsfor svarer som manden. Sandsynligvis vil dette forslag kuu vække latter. Og jeg antager. at en meget stor del norske kvinder for øiehlikket idetmindste vil betakke sig for stemmeretten, dersom den skal medføre saadanne for pligtelser. Imidlertid vil jeg tilføie, at en lignende tanke allerede under den store franske revolution ble v fremført af en kvinde. Legouvé meddeler nemlig, at marquise deFon tenay i hin periode rettede en skrivelse til national konventet. hvis hovedindhold var følgende: »I en stat tør intet fornuftigt væsen udelukkes fra den ære at tjene iit fædreneland! Mændene betaler sin gjæld til fædrelandet, idet de forsvarer det mod fienden, og idet ele beskytter dets borgere mod faren. Folkerepræsentanter, vi kvinder forlanger den samme byrde!
Alle unge piger skulde, forinden de giftede
sig, mindst et aar daglig tilbringe nogle timer i hospi talerne, i velgjørenhedsanstalterne, paa alle de steder, der er stiftede til beskyttelse for de ulykkelige. Kvinderne
skulde
ogsaa
aflægge
troskabseden,
ikke
til staten, men til Gud og til de fattige for, efter at have gjort sin pligt, ligesaavel som soldaten og ligesaa stolt som ham at kunne sige: »Jeg har tient!««
