135 kvinder stiltiende og taknemmelige finde sig i de be staaende. En tredie flok bliver aldrig træt af at jamre over de moderne, samfundsopløsende ideer og griber hver mindste anledning til at tale om, hvor deiligt det var, at kvinderne i gamle dage ikke havde lyst til selv stændighed. Og endelig har bevægelsen en fjerde sort mod «tandere, som ikke ugjerne ser, at deres døtre bliver selvhjulpne, nåar de af naturen er saa stedmoderlig behandlede, at man ikke tør gjøre regning paa, at der vil indfinde sig en frier, men som tiltrods herfor uop hørlig raaber paa, at det er kvindens bestemmelse at blive hustru og moder.
—•
Hvad de førstnævnte angaar, høre
om
kvindebevægelsen,
men
der aldeles intet vil anser det som et
ufravigeligt privilegium at turde tyrannisere og kujon nere de kvindelige væsener, der er saa ulykkelige at maatte leve i deres nærked, da forekommer disse mig temmelig betydningsløse; thi de tilhører heldigvis en type, der mere og mere begynder at forsvinde. Anderledes med de øvrige modstandere.
Og navn
lig fortjener de, der idelig fremhæver, at ægteskabet er kvindens eneste bestemmelse, at vi lidt nærmere belyser deres synspunkt. Jeg vil da først henvise til de udførlige stati stiske kilder, vor tid raader over, og føler mig over tvdet om, at mere end én, efter at have undersøgt disse, vil erkjende, hvor komplet umuligt det er, at alle kvinder kan blive gifte.
