139 at der ogsaa dengang fandtes et antal gamle jomfruer (om end ikke tilnærrnelsesvis saa mange som i vore dage I), og at disse syntes noksaa tilfredse med at virke i sine slegtninges huse, glemmer de paa den anden side, at der baade var plads nok og arbeide nok for dem i familierne. I
den tid havde man hverken spiritusmaskiner
eller kogeapparater,
for ikke at nævne de utallige,
rnere komplicerede opfindelser, som nu i saa høi grad letter arbeidet i husvæsenet. Symaskiner og strikkemaskinei fandtes heller ikke; men alligevel blev faderens og sønnernes undertøi syet, og alle deres
strømper
strikkede
af
husets
damer*
Og skulde moder og søstre have nye dragter, hvilket forøvrig dengang hændte sjeldnere end nu, var det en selvfølge, at disse blev forarbeidede i hjemmet. Skjønt man ikke anede, at en vaskemaskme vilde blive opfunden, blev alting vasket i huset.
Og de
fineste mansehetskjorter med indfældinger og kalvekryds, der nu er blevne afløste af det praktiske »jægersystem», blev strøgne af fruens og frøknernes egne hænder. Sammenligner vi nutideus husholdninger med vore mødres, er det umuligt at lukke øiet for, hvor forand ret alting er. Trænger herrerne til nye klæder, er der aldrig mere tale om at sy dem hjemme.
Og bvad damernes
toiletter angaar, er det en bekjendt sag, at man van drer til de uundværlige syetablissementer, medens fa miliefædrene, der betaler regningen, sikkert undertiden føler sig fristede til at citere Todes vers:
