Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/155

Denne siden er ikke korrekturlest

143 sørgelit

er

ter

det

især,

bevæglsn Jeg

sigter

nøiels

at

slader. sit

netop

endu ser

at

pa

gribel

egn

Stuar

de

i

forstael,

forhlden

for ders

at liden har

en

ligeydh frem

overb

nemlig, sa

som

der han

bedst

det

med

udviser

skare,

vel.

jeg

adskilge,

den

eftr

fæles

sag

for

stade

som det

sin

til

ophøied

dem, for

virken,

finder ondskabful

jeg

finder

endog

som

og

virke

møder selvtændig

betrag

mange,

sigter

beklagit

gjerni

kvinder

med

tryge

ned at

Mest

de

mindre

søger

og

til

sa

smilend

antl

forkjæmpen

formentlig

visng

stor blike.

forølge

Og fra

et

skjæve

ike

i

ligt

at

med

drevt

mildest

til

tal

bestræl,

der

übe

gjøres

for

at

inters.

Mil

siger

i sit

berømt

skrift

«kvinders

underkls«: «Man seiv

kan

for antl

ike

vent,

kvindes er

at

kvinder

frigjøels, red

til

skal

før

at

foren

ofre

mænde

sig

i

med

dem

sig

om

betydlig ders

fore

havend». Men at

kan

de

man

mænd,

pa

der

kvindesag,

ike nærmest

skal

og tidvs,

sine er

let i mer

at

sma

de, en træde

sig

at end

én

som

sagen

den retnig

løsnig, glemr

sluter indse,

for

heldig

kvinder

særinte

enrgisk at

arbeid

ligeyd? fa

og

vent, at

nåar

sa den,

enig Det

har

til

kvindespørgmalt

lader den

virkelg

vilge træe,

sig

hovedbtingls

dome,

side

sig blive

viser

Nei, er

ande

vist skal

angr, da

den

har

for i bagrun

samen.

lunkehd,

de har

udøvet

hidtl en

ska