143 sørgelit
er
ter
det
især,
bevæglsn Jeg
sigter
nøiels
at
slader. sit
netop
endu ser
at
pa
gribel
egn
Stuar
de
i
forstael,
forhlden
for ders
at liden har
en
ligeydh frem
overb
nemlig, sa
som
der han
bedst
det
med
udviser
skare,
vel.
jeg
adskilge,
den
eftr
fæles
sag
for
stade
som det
sin
til
ophøied
dem, for
virken,
finder ondskabful
jeg
finder
endog
som
og
virke
møder selvtændig
betrag
mange,
sigter
beklagit
gjerni
kvinder
med
tryge
ned at
Mest
de
mindre
søger
og
til
sa
smilend
antl
forkjæmpen
formentlig
visng
stor blike.
forølge
Og fra
et
skjæve
ike
i
ligt
at
med
drevt
mildest
til
tal
bestræl,
der
übe
gjøres
for
at
inters.
Mil
siger
i sit
berømt
skrift
«kvinders
underkls«: «Man seiv
kan
for antl
ike
vent,
kvindes er
at
kvinder
frigjøels, red
til
skal
før
at
foren
ofre
mænde
sig
i
med
dem
sig
om
betydlig ders
fore
havend». Men at
kan
de
man
mænd,
pa
der
kvindesag,
ike nærmest
skal
og tidvs,
sine er
let i mer
at
sma
de, en træde
sig
at end
én
som
sagen
den retnig
løsnig, glemr
sluter indse,
for
heldig
kvinder
særinte
enrgisk at
arbeid
ligeyd? fa
og
vent, at
nåar
sa den,
enig Det
har
til
kvindespørgmalt
lader den
virkelg
vilge træe,
sig
hovedbtingls
dome,
side
sig blive
viser
Nei, er
ande
vist skal
angr, da
den
har
for i bagrun
samen.
lunkehd,
de har
udøvet
hidtl en
ska
